Samtaleforedrag: Søren Sveistrup & Kristina Antivakis: ’Kastanjemanden’ & virkelighedens forbrydelser

- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Adgang: 125 DKK
- Sted
- Vedbæk Kulturhus Vedbæk Stationsvej 20A 2950 Vedbæk
- I samarbejde med
- Vedbæk Kulturhus
Hvorfor bliver nogle mennesker kriminelle? Hvad gør oplevelser i barndommen ved os som voksne? Og hvordan finder man på kriminalromaner som ’Kastanjemanden’ og ’Tælle Til En, Tælle Til To’?
Dét og meget mere får du svar på, når Vedbæk Kulturhus og Rudersdal Bibliotekerne inviterer til en spændende krimi-aften i selskab med bestsellerforfatterne og ægteparret Søren Sveistrup og Kristina Antivakis.
Kristina Antivakis er journalist og forfatter og står bag true crime bestsellers som 'Forbrydelsens Sind', 'De siger, jeg er psykopat' og senest ‘Kriminelle Kvinder’.
Søren Sveistrup er internationalt anerkendt forfatter og manuskriptforfatter til tv-serien ‘Forbrydelsen’ og krimierne 'Kastanjemanden' og 'Tælle til en, tælle til to’. ’Kastanjemanden’ er også skabt som tv-serie og er en af de mest sete danske serier på Netflix, hvor sæson 2 baseret på plottet i ´Tælle Til En, Tælle Til To’ også premiere får i 2026.
Vær med, når Kristina Antivakis og Søren Sveistrup i et spændende og personligt samtaleforedrag fortæller om deres tætte samarbejde med politi og andre myndigheder, om deres forskellige arbejdsprocesser og om blive inspireret af virkelighedens grusomhed og af hinandens passion.
Arrangementet, som er et samarbejde mellem Vedbæk Kulturhus og Rudersdal Bibliotekerne, finder sted i Vedbæk Kulturhus, Vedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Anne Hermansen på aher@rudersdal.dk
