Lokale fortæller: Susan Heeley, bogreception

Den lokale forfatter Susan Heeley er selv mor til børn med særlige behov. Mød hende til boglancering for romanen ”Brudte løfter”. Der vil være mulighed for at få signeret bogen, møde autismeforeningen og vi byder på lidt sødt.
Date
Tid
16:00 - 17:30
Pris
Adgang: Gratis
Bibliotek
Holte Bibliotek
Adresse

Holte Midtpunkt 23
2840 Holte
Danmark

Vi giver ordet til "Lokale fortæller” på biblioteket. Vær med, når Rudersdal-borgere deler viden og fortæller om emner, de har en særlig indsigt i. Denne gang kan du møde forfatter Susan Heeley, som i anledning af udgivelsen af sin debutroman ”Brudte løfter” fortæller om bogen samt sin motivation og baggrund for at skrive den.  

Der vil også være oplæg af Autismeforeningen Kreds Nordsjælland til arrangementet.
 

Om romanen ”Brudte løfter”:

Lauritz er en dreng med infantil autisme og OCD, som er fanget i et system, der skulle beskytte ham, men som ofte svigter, når det gælder mest. Gennem skiftende fortællerstemmer opleves Lauritz’ liv set gennem øjnene på alle dem, der omgiver ham: hans mor, lærere, pædagoger, socialrådgivere og kommunale beslutningstagere.
 

Om Susan Heeley:

Uddannet cand.jur. med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling. Susan Heeley har tidligere studeret på socialrådgiveruddannelsen og arbejdet i det kommunale system. Som mor til tre børn med særlige behov har hun et unikt indblik i velfærdssamfundets styrker og svagheder set både indefra og udefra. Susan Heeley er forfatter til flere børnebøger. Hendes debutroman ”Brudte løfter” udkommer på Skriveforlaget 4. september.

Der vil være mulighed for at købe bogen samt få den signeret, og der være lidt sødt til ganen under arrangementet.