Voksne

Jette Torp: Og der må strikkes …

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgang: 75 DKK
Sted
Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38,
3460 Birkerød
Vær med til en helt særlig omgang ’Strik & Lyt’ i godt selskab med sanger Jette Torp. Tag dit strikke- eller hækletøj med og få livemusik, personlige fortællinger og oplæsning til dit håndarbejde. Arrangementet afholdes i samarbejde med Mantzius Live.

Musikkens og litteraturens kraft er stor - det er håndarbejdets kraft også. 

Mens publikum strikker eller hækler, vil Jette Torp synge og spille sange, der har en særlig

betydning for hende, fortælle historier fra sit liv og læse op fra bøger, som har en speciel plads på hendes

bogreol. Der vil være sange og tekstuddrag fra så forskellige kunstnere som Ida jessen, The Carpenters, Marianne Fredriksson, Stine Pilgaard, Carl Nielsen og Anne Linnet – for blot at nævne nogle. 

Jette Torp er kendt for sin alsidige stemme og scenetilstedeværelse. Hun har gennem sin karriere udviklet et helt særligt nærvær med publikum med plads til undren, grin, udveksling - og i denne sammenhæng med en fælles glæde ved håndarbejdet.  Forvent en varm og intim aften med masser af samhørighed om musik og håndens arbejde.

Alle er velkomne, og det er naturligvis ok at deltage uden et håndarbejde, blot man er indstillet på at være omgivet af farverigt garn og knitrende pinde! 

Varighed: 2 x 45 min, pause undervejs.

Arrangereret i samarbejde med MantziusLive

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Anette Liebmann på absv@rudersdal.dk.

Arrangementet er en del af temaet ”Fordyb dig på biblioteket”