Foredrag: Jes Stein Pedersen & manden i litteraturen
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Adgang: 50 DKK
- Sted
-
Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Bibliotek
Birkerød BibliotekKan vi møde os selv i litteraturen, spejle os i erfaringer, se bevægelser i tiden? Absolut ja, siger Jes Stein Pedersen, som denne aften åbner sit bugnende bogskab fyldt med fantastisk mandelitteratur.
Glæd dig til at genopdage klassikerne, der stadig taler til os. Og til møde de stærke, litterære navne, der rykker ved den maskuline identitet i litteraturen lige nu.
Det bliver en aften befrugtet af forfattere som: Ernest Hemingway, Kjeld Westö, Karl Ove Knausgård, Geir Gulliksen, Jens Chr. Grøndahl, Jan Sonnergaard, Henrik List, Klaus Lynggård, Theis Ørntoft, Felix Thorsen Katzenelson, Sally Rooney, Rachel Cusk og Annie Ernaux.
Efter oplæg af Jes Stein Pedersen vil der være god tid til at stille spørgsmål og samtale om litteraturen med Jes Stein Pedersen.
Der er mulighed for at købe et glas vin, kaffe og the til arrangementet.
Om Jes Stein Pedersen: Litteraturredaktør ved Politiken, hvor han skriver anmeldelser, interview, portrætter, kommentarer, ledende artikler m.v. Siden 2015 har han været vært for Politikens podcast Bogfolk. Jes Stein Pedersen sidder i bestyrelsen for Københavns Folkeuniversitet og forelæser jævnligt om litteratur samme sted, ligesom han holder foredrag rundt omkring i landet om, hvad der rører sig i den nyeste danske litteratur og internationalt. Jes Stein Pedersen bor i Birkerød og er vært på et nyt samtale-arrangement om litteratur på Rudersdal Bibliotekerne.