Litteratur

Ud i naturen

Der er mange måder at opleve naturen på; man kan nyde skovens stille ro, kaste sig ud i halsbrækkende adrenalinsport eller lade sig opsluge af naturens mangfoldige fascinerende livsformer. Kort sagt: naturen har noget at tilbyde alle.

Af Julie Garde

Foto af dansk skov

Fordybelsen: Naturterapi
At naturen er velgørende for både krop og sind skal man ikke opholde sig længe ude for at opdage. Er man stresset, kan skoven være en healer, som vækker sanserne og giver en indre ro. Skovbadning er den ultimative måde at komme ned i gear og næsten smelte sammen med naturen. Skovbadning opstod i Japan i 1980’erne, men en dansk skov fungerer ganske glimrende. Læs bøgerne og prøv selv:

Eventyret: Ud i vildmarken
Vil man hellere være alene i vildmarken og vild med vilje, er skovbadning nok ikke sagen. Så gælder det bare om at komme ud i den store verden, langt fra civilisationens forstyrrende fristelser og møde naturen på dens egne præmisser. Hvad enten man bevæger sig ud på de vilde vover på andre kontinenter, eller vælger en destination tættere på, er der uforglemmelige oplevelser i vente. Disse bøger gør dig klar til eventyret:

Videbegæret: Om grønkornenes liv
Når naturen virker så dragende på mennesker, skyldes det selvfølgelig, at vi selv er biologiske væsner. Vores liv som dyr blandt andre dyr ligger ikke så frygteligt langt tilbage, og vi kan forholdsvis nemt se slægtskabet med dyrene. Men hvad med planterne? At planter har følelser og kan handle rationelt, er for de fleste sværere at forestille sig. Men det betyder jo ikke, at der ikke er liv i det grønne, som overstiger vores vildeste forestillinger. Med disse bøger i hånden bliver du fortrolig med alt det grønne på planternes planet: