Forfatteren til denne roman om Alexander den Store er professor i klassisk arkæologi i Milano. Han har skrevet mange fagbøger, men er også anerkendt som skønlitterær forfatter. Han har skrevet romaner, der foregår i oldtiden og han har skrevet romaner om arkæologer, der udforsker oldtidsfund. Skæbnens søn er første del af en trilogi. Den handler om den makedonske kong Filips søns fødsel og opvækst. Denne første del ender der, hvor faderen er død, og hvor Alexander iværksætter sit togt mod perserne. Indimellem har han bl.a. fået undervisning af Aristoteles og har lært at styre sin hest Bukefalos. For nogle år siden blev der produceret en storfilm om den antikke erobrer og i 2005 udkom en biografi om ham af Bengt Liljegren, så han er dokumenteret meget indenfor de sidste par år. Selvom der beskrives oplevelser, dialoger osv., hvorom der ikke er historisk belæg, er beskrivelsen af Alexander meget levende og umiddelbar og ægte. Gennem litteraturhistorien har vi set, at fakta formidles lettere gennem fiktion end gennem faktion. Efterspørgslen på fx McCulloughs Den romerske familie, og på Jacqs romaner om det gamle Ægypten viser, at der er et stort behov for historiske romaner fra oldtiden. Denne falder godt ind i rækken