Skildring fra Skt. Petersborg af epileptikeren fyrst Mysjkin, der har Kristi egenskaber, godhed og renhed, som ideal. Han vælger mellem to kvinder, og da hans udkårne myrdes, bliver han sindssyg
Hvor står den?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Det russiske storværk præsenteres i en indbydende og nyoversat, letløbende udgave helt uden tunge sproglige konstruktioner. Det er historien om det lyse og gode menneske fyrst Mysjkin, der er så godhjertet og naiv at han af andre betegnes som idiot. Fyrsten rejser efter flere års sanatorieophold i udlandet hjem til Sankt Petersborg, og allerede i toget møder han sin diametrale modsætning: den ubehagelige millionærarving Rogozjin. Deres veje krydses også senere, ikke mindst fordi de begge kredser om romanens femme fatale og egentlige omdrejningspunkt Nastasja Filippovna. På sin vej ud i det russiske samfund støder Mysjkin på et hav af sære, fordrukne, bedrageriske, intrigante personager - folk i lediggang, som provokeres af det gode menneskes ankomst og evne til omsorg. På overfladen sker der ikke så meget, men det er i menneskesindene og dialogerne at spændingen opstår omkring sandhed og godhed. Det er en mursten, der i sin tid blev bragt som føljeton, og forfatteren udnyttede helt bevidst forskellige kneb ved at bygge historien op omkring en god portion melodrama, komik og højdramatiske figurer. Romanen er i sin nye oversættelse ikke så svær at læse og forstå som nogle af forfatterens andre værker, og er dermed en god begyndelse for nye Dostojevskij-læsere. Gem de ældre oversættelser af Ejnar Thomassen og Georg Sarauw til studiebrug
Om forfatteren
F. M. Dostojevskij
Der er ikke langt fra godt til ondt hos Dostojevskij. Hans bøger er lange, og indeholder store persongallerier med navne, der kan være svære at huske fra hinanden og udtale, fordi de er russiske. Men ...
Læs mere på Litteratursiden
Fjodor M. Dostojevskij
Portræt af forfatteren, hvis omfangsringe forfatterskab skildrer ensomme, udsatte mennesker, der kæmper for at opretholde værdigheden, og som benytter sig af en flerstemmig og springende fortælleform, der i dag står som en af de mest visionære i litteraturhistorien
Forfatterweb, 2021