Fodboldfeber

Fejring af fodboldglæde og fællesskab.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Pris
Adgang: Gratis
Bibliotek
Holte Bibliotek
I samarbejde med
FC Holte
Adresse

Holte Midtpunkt 23
2840 Holte
Danmark

Holte Bibliotek har fået et brev. Brevet er fra Felix, der ønsker sig ét helt særligt arrangement: et fodboldarrangement. 

Det synes vi er en fantastisk idé, så onsdag 7. maj åbner Holte Bibliotek dørene til Fodboldfeber – en fejring af fodboldglæden og fællesskab. 

Vi får besøg af en professionel fodboldspiller fra Lyngby Boldklub, som vil komme og svare på alle de spørgsmål, I kunne brænde inde med om fodboldens verden. 

Derudover kan I møde den lokale fodboldklub FC Holte og høre alt om, hvordan det er at gå til fodbold. Arrangementet er for alle fodboldglade drenge og piger, uanset hvilken fodboldklub du hepper på eller er tilknyttet.

Har I noget fodbold-gear, som er blevet for småt eller ikke bliver brugt længere – donér det til Gear-banken. Omvendt kan I gå på opdagelse i Gear-banken, hvis I lige mangler støvlerne i en større størrelse, benskinnerne eller trøjen til at starte i. 

I dagens anledning finder vi selvfølgeligt alle de bedste fodboldbøger frem, så I kan fortsætte fodboldfesten derhjemme. 

Arrangementet er for børn fra 5 år og opefter. 

Det er gratis at deltage, men vi beder alle deltagere, børn som voksne, om at hente billet.

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til Signe på siber@rudersdal.dk.