Besat af Mumi

Fejr 80 år for befrielsen og Mumitroldene sammen med Rudersdal Museer og Rudersdal Bibliotekerne
Date
Tid
All day
Bibliotek
Nærum Bibliotek
I samarbejde med
Rudersdal Museer
Adresse

Biblioteksalléen 3
2850 Nærum
Danmark

Du kender garanteret godt Mumi. Historierne om Mumitroldene er kendt og elsket af både børn og voksne i stort set hele verden. Historierne er skrevet af forfatter og billedkunstner Tove Jansson. Under 2. verdenskrig opfandt hun Mumitrolden som en form for ven i den svære tid. Den første mumibog, ”De små trolde og den store oversvømmelse” udkom i 1945, hvor krigen endelig stoppede. I år kan vi på den måde fejre både 80 år for befrielsen og 80 år med Mumitroldene.

På Nærum Bibliotek er Rudersdal Museer og Rudersdal Bibliotekerne gået sammen i fejringen af de to jubilæer, og du kan få et nyt perspektiv på både befrielsen og Mumi-universet, ved at besøge udstillingen ”Besat af Mumi.” Du har også mulighed for selv at blive en del af udstillingen ved at give dit bud på, hvad du ville redde, hvis du pludselig skulle flygte fra dit hjem.

Den lille udstilling kan besøges i hele bibliotekets åbningstid, men det er kun muligt at bidrage til udstillingen i bibliotekets betjente tid.

 

Har du spørgsmål til udstillingen kan du kontakte børnebibliotekar Signe på siber@rudersdal.dk.