- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
- MantziusLive
- Adresse
-
Johan Mantziusvej 7.a
3460 Birkerød
Danmark
Evy Konigsberg er en underholdende, humoristisk præsentation af en vanskelig kvinde med et vanskeligt sind - og et voldsomt sprog.
En lykkelig kvinde, der drages af ulykken, en ulykkelig kvinde, der drages af lykken. En kvinde, der stepper, når det er nødvendigt. En kvinde, der taler som et barn, som en mand, som en kvinde.
Et moderne kvindeportræt, hvor alle køn, og næsten alle aldre, kan genkende sig selv.
"Jeg elsker Evy Konigsberg. Fordi hun kan være så absolut rasende, og hun kan være ironisk, kærlig, sarkastisk, forfængelig, cool, afslappet, letsindig, arrogant, plat, åben, indbildsk. Jamen - et helt menneske." - Bodil Alling.
På scenen ses Bodil Alling i selskab med det forrygende femmandsorkester Konigsberg & Søn.
Forestillingen er 110 minutter incl. pause på cirka 20 min.
Efter forestillingen er der mulighed for at blive til en kort after-talk mellem litteraturformidler Julie Garde fra Rudersdal Bibliotekerne og de medvirkende.
Om den rigtige Evy Konigsberg
Evy Konigsberg er vistnok 34 år, gift og har to børn. Hun er født i Viborg, men bor i København på Nørrebro. Hun har også boet i New York, hvor hun har arbejdet for et stort reklamebureau. Her mødte hun sin amerikanske mand. Og så påstår hun, at Stewart Allen Konigsberg ( a.k.a Woody Allen) er hendes grandonkel.