Fødselsdagsinterview med Giacomo Casanova

Tillykke med de 300 år, Signore Casanova. Hvilke planer har De for fejringen? De har jo altid været glad for den lette underholdning som spil og maskerade.

Det er så sandt, som det er sagt! Og så er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er overordentligt glad for kvindeligt selskab, så uanset hvad dagen ellers bringer, vil det også involvere det smukke køn.* 

Ja, De beskriver detaljeret alle Deres erobringer i Deres memoirer. 116 på 40 år. Hvilket jo er lidt af en bedrift. Men det var heller ikke helt uden omkostninger? 

Det har De ret i; jeg har været smittet med syfilis fire gange, udsat for to forgiftningsforsøg og været forfulgt af lejemordere. Men alligevel har det altså været alle pengene værd!

De har i det hele taget levet farligt. De har siddet i fængsel i både Stuttgart, Paris og Barcelona. For ikke at tale om det mest berømte fængselsophold i selveste Dogepaladset i Venedig, anklaget for spionage og afsløring af statshemmeligheder. Det er jo en alvorlig anklage!

Jo, men det berettiger vel ikke til, at man pågriber folk på åben gade og smider dem i kachotten uden at fortælle, hvad anklagen lyder på! Og så fik jeg en dom på fem års fængsel! 

• Som De dog ikke kom til at afsone…

Nej, men det ville jeg have gjort, hvis jeg ikke selv havde fundet en måde at forkorte straffen.**

Deres flugt kom til at gå over i historien som én af de mest berømte pga. dens dramatiske udførelse, og så fordi De var den første til at flygte fra Dogepaladsets blykammer. Det var da sandelig også lidt af en bedrift! Men det skaffede Dem jo berømmelse vidt og bredt og adgang til Europas højeste kredse. Så der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. 

Jeg har altid været en handlingens mand, meen det gør jo heller ikke noget at smøre lidt ekstra på for underholdningens skyld. Jeg ved ikke, om De kender til alkymiens fortræffeligheder, men den har i hvert fald givet mig lidt ekstra kolorit på tilværelsen.***

De senere år holdt De Dem dog lidt væk fra rampelyset. Blev det hele alligevel lidt for meget i længden? 

Åh ja, efter flugten fra Venedig var jeg nødt til at holde lidt lav profil en stund. Og det blev jeg så ved med, da jeg først havde fået husly og fast stilling som bibliotekar hos grev Joseph på Dux.****  

Men minderne***** har De jo lov at have. Og så skal De nok prise Dem lykkelig for at være født i 1700-tallet, og ikke i det 21. århundrede…!

Ja, jeg har jo fulgt lidt med, og det er da en helt forfærdelig tidsånd med alt det dér #MeToo-halløj. Jeg har jo personligt aldrig lagt skjul på mine amourøse eskapader – heller ikke, da jeg fik en datter med min egen datter. Faktisk var incest også forbudt dengang, men hvad kan man gøre, når man bliver ramt af kærligheden?

De har så evigt ret, Signore Casanova. Nu må jeg hellere overlade Dem til Deres selskab og ønske Dem en dejlig dag fyldt med alle de udskejelser, De måtte ønske!

Af hjertet tak – ja, her hvor jeg befinder mig, er der heldigvis højt til loftet, som man siger…

*Navnet Casanova er for eftertiden blevet synonymt med en forfører, men ikke en Don Juan, for hvor Don Juan er en følelseskold kvindejæger, skrev Casanova, at ”fire femtedele af min nydelse bestod for mig altid i at gøre kvinderne lykkelige".

**Flugten fra Dogepaladset er beskrevet i ’Histoires de ma fuite’ fra 1787. Her fortæller Casanova, hvordan han fremstillede et værktøj af et stykke jern og et stykke marmor, som han kunne bruge til at slå hul i loftet i fængselscellen. Desuden lavede han en lampe af bomuld, salatolie og svampe, som han havde fået syet ind i sin jakke mod svedpletter, samt svovl, som han havde fået mod sin påståede tandpine. - Og så gik den vilde flugt over taget på Dogepaladset, og derfra ned i en gondol. 

***Casanova havde læst medicin og brugte alkymi til at skrive kærlighedsbreve med usynligt blæk, og til at underskrive veksler, hvor skriften forsvandt efter et stykke tid.

****Casanova tilbragte sine sidste 13 år, fra 1785-98 hos greven af Waldstein på slottet Dux i Böhmen. Her kunne han hellige sig sine yndlingsbeskæftigelser som alkymist og forfatter. 

*****Giacomo Casanova påbegyndte sine berømte erindringer i 1789, men de blev først udgivet længe efter hans død, i årene 1826-38. De fyldte 12 bind, men er senest udkommet på dansk i fire bind i 2013-14.

Interviewet var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion & Formidling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er helt og aldeles utilsigtet.