Børn og unge

Læsebingo

Sted
Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Gør læsningen sjov i vinterferien og vind bogpræmier

Kommende arrangementer

Børn og unge

Læsebingo

Gør læsningen sjov i vinterferien og vind bogpræmier
Gratis
Vedbæk Bibliotekstilbud

Gratis

Læsebingo

Holte Bibliotek

Læsebingo

Nærum Bibliotek

Læsebingo

Birkerød Bibliotek

Er du frisk på en læsudfordring i vinterferien? Så læs med her!

På Rudersdal Bibliotekerne udfordrer vi alle børn mellem 6 og 15 år til at være med i vores læsebingo. Når man spiller læsebingo gælder det om at udfylde alle felterne på ens bingoplade ved at læse bøger på sjove måder. Får man fuld plade kan man aflevere sin bingoplade på biblioteket og være med i lodtrækningen om fede bogpræmier. 
Om man læser én længere bog, mens man løser udfordringerne, eller om man læser flere korte bøger, det må man selv bestemme.

Læsebingo er en selvlæsningsudfordring for børn mellem 6 og 15 år. Læsebingo foregår der, hvor man holder vinterferie, men bingopladen skal hentes på biblioteket. Den udfyldte bingoplade skal afleveres i den betjente tid senest lørdag 21. februar. Vinderne trækkes i uge 9.

Har du spørgsmål til læseudfordringen kan du skrive til Signe på siber@rudersdal.dk.

Aktiviteten er en del af temaet ”Fordyb dig på biblioteket.”

 

FORDYB DIG på biblioteket
Kender du følelsen af at være helt opslugt? Så fordybet, at du glemmer tiden. I en verden, hvor vi konstant bombarderes med informationer, sanseindtryk og hurtige beslutninger, er fordybelse blevet frirum og en pause, hvor vi bare ”er”.
Forskerne kalder evnen til fordybelse for fremtidens menneskelige superkraft. For oplevelsen af flow, frihed og forbundethed giver ro og mindsker stress. Fordybelse styrker vores kreativitet og evne til at løse opgaver. Og fordybelse øger vores følelse af glæde og mening.
I hele 2026 kan du opleve forskellige vinkler på fordybelse på Rudersdal Bibliotekerne i aktiviteter for alle aldre, både børn og voksne.
Vi oplever glæden ved at blive opslugt af en god bog, fantasi og fortælling. Vi mærker på egen krop, hvor rart det er at være fordybet i kreativitet og håndarbejde. Vi mødes om viden og i leg, samtaler og fællesskaber. Og vi går på opdagelse i, hvordan vi er forbundet med naturen, som kan være et helt særligt rum for fordybelse.
Du kan løbende se nye aktiviteter på rudbib.dk. Kom og fordyb dig sammen med os på biblioteket, vi glæder os til at se dig.