Både H.C. Andersens debutroman fra 1835, og hans gennembrud som forfatter, og dermed første trin mod den anerkendelse han ønskede så højt. Denne bog er en revideret udg. af udgivelsen fra 1987, og med meget anvendelige efterord af Mogens Brøndsted. Det er ikke lykkes mig at finde egentlige større forskelle på 1. udgaven og denne 2. udgave. I både denne roman og den senere OT er der klare selvbiografiske elementer. Læseren følger her et kunstnerisk højt begavet barn, fattigbarnet Antonio, der kan synge som en engel. Han søger anerkendelse og kærlighed, og har efter mange trængsler succes med begge. Et højdepunkt i romanen er opdagelsen af "Grotta azzurra", kendt som Capris blå grotte. Romanen er som også de følgende inspireret af Andersens mange rejser, her til Italien. Mogens Brøndsted skriver i sit efterord bl.a. "Hele den problematik gør Improvisatoren til vores første kunstnerroman". Der er ikke mindst i 2005 stor interesse for H.C. Andersen, og her er lejligheden til at læse noget andet end eventyrene, men ligeså læseværdigt. Selve teksten er den originale og ikke tilpasset moderne sprogbrug, og det gør den nok svær for mange at læse. Men romanen er så rigeligt værd at tage sig den ekstra tid til