Man forbinder som bekendt Helleberg med det biografiske og historiske stof, men her prøver hun sig med en samtidsroman, som er ganske udmærket. Den er måske lidt tung at komme igennem og virker måske lidt for konstrueret sine steder, men den berører alligevel mange vedkommende og eksistentielle emner, som nok burde fange nogle af Hellebergs ellers trofaste læsere. Johannes er præst, endnu ikke fyldt fyrre, og med et meget dårligt hjerte. Johannes og hans kone Else har igennem en årrække levet med døden som en snarlig given mulighed. De har derfor ikke rigtig levet og konen Else har forestillet sig et nyt liv med andre muligheder. Else er bl.a. gravid efter en konfrontation med en fyrig elsker. Men Johannes får doneret et hjerte hvilket selvsagt ændrer på alt. Nu skal Johannes lærer at leve og omgivelserne skal opfatte Johannes på en ny måde. Men det går som bekendt ikke altid som præsten prædiker, især ikke da Johannes opsøger de implicerede i den ulykke, der skaffede ham en anden mands hjerte. Udover denne ramme med de store eksistentielle spørgsmål er der mange sidehistorier, ofte mindre tragikomiske, som bindes udmærket sammen til sidst