Sommerbogposer: Bestil en personlig bogpakke til din sommerlæsning

Har du lyst til at blive overrasket med en stak gode bøger til din sommerferie? Fremragende romaner, fede fagbøger, ny poesi, aktuelle debatbøger, lidt af det hele?

Send os et par linjer på mail om, hvad du godt kan lide at læse – så pakker vi en personlig sommerbogpose med bøger til dig, som du kan hente på biblioteket. Fortæl os også, om du vil hente din sommerbogpose på biblioteket i Birkerød, Holte, Nærum eller Bakkehuset i Vedbæk. Når posen er klar til dig, får du en mail om afhentning.

Sommerbogposer kan bestilles i perioden mandag 19. juni til og med mandag 11. august på mail: Bibliotek@rudersdal.dk

Har du spørgsmål til Sommerbogposer, er du velkommen til at kontakte bibliotekar Ann Amare Jensen på: aama@rudersdal.dk