Hvordan sætter jeg mine reserveringer i bero?

Undgå at ryge ud af reserveringskøen, hvis din reservering bliver opfyldt, mens du er på ferie.

Du kan sætte dine reserveringer på pause i en periode, så du ikke skal hente reserverede materialer, hvis du er bortrejst. Når dine reserveringer er sat på pause, mister du heller ikke din plads i køen. Det betyder, at står du som nr. 1 til et materiale, der bliver afleveret i din ferie, vil det gå videre til nr. 2 - mens du herefter igen vil stå som nr. 1.

Kun materialer fra Rudersdal Bibliotekerne kan sættes i bero

Bemærk at denne service gælder kun reserveringer på bibliotekets egne materialer. Det gælder desværre ikke reserveringer på materialer fra andre biblioteker.

Sæt din periode i god tid og til syv dage før din ferie

Vær opmærksom på, at hvis din reservation allerede er undervejs, inden din pause begynder, vil den ikke kunne stoppes i at nå frem. For at undgå det, kan du sætte din fraværsperiode til at begynde 7 dage tidligere.

Begynder din ferie f.eks. den 9. juli, skal din fraværsperiode starte den 2. juli.

Skulle det alligevel ske, at du modtager en reservation, mens du er væk, er der ikke andet at gøre end at reservere materialet igen. 

Sådan gør du

1. Log ind på hjemmesiden
 
2. Tryk på "Min side"
Tryk min side
 
3. Tryk på "Brugerprofil"
Tryk på brugerprofil
 
4. Vælg en startdato (vælg en dato syv dage før fraværsperioden) og en slutdato på den periode, hvor du ikke ønsker at modtage dine reserveringer og tryk på "Gem" nederst på siden.
Pause på reservering