Sydengelske forfatterhaver

07.07.22
Sydengland er kendt for sine haver. Her er klimaet perfekt; mildt og regnfuldt, som det er. Det kan derfor ikke undre, at også haveglade forfattere i tidens løb har bosat sig i området for at skabe nogle af de skønneste haver i den karakteristiske frodige engelske havestil, rige på blomster, frugttræer og enorme køkkenhaver.

Følg med på den litterære rejse til det sydlige England og besøg Vita Sackville-West, Virginia Woolf og Rudyard Kipling og deres haver.

Sissinghurst

Godset Sissinghurst var Vita Sackville-West og Harold Nicolsons hjem fra 1930-62. Vita var født på godset Knole i Kent, men som pige kunne hun ikke arve stedet, så det overgik til hendes onkel. Til gengæld fik Vita Sissinghurst, som ikke var det værste bytte. 

Harold var diplomat og ansat i udenrigsministeriet i London, men livet på landet tiltalte dem, og de delte en fælles interesse for havearbejde. Så efter 17 år i et mindre hus besluttede de at flytte til noget større, og da Vita første gang så Sissinghurst, var hun solgt. Stedet var godt nok en ruin, og det ville koste en formue at sætte i stand. Men, som ejendomsmæglerne siger, det havde muligheder, og to år senere var det så beboeligt, at de kunne flytte ind.

Først og fremmest skulle tårnet sættes i stand, og det var her, i det meget specielle dobbelttårn, at Vita indrettede sin dagligstue, og hvorfra man har en fantastisk udsigt over Sissinghursts have og omkringliggende marker og skove. 

Foto: Sissinghurst

Harold var arkitekt på haven, og Vita fyldte den med blomster efter alle kunstens regler. Resultatet er enestående, og i 1937 kunne Harold tilfreds skrive til Vita: ”Aldrig har Sissinghurst været så bedårende. Det, jeg mener, er, at haven faktisk er ret godt designet. Vi har fået det, vi drømte om; forholdet mellem det klassiske og det romantiske, forholdet mellem forventninger og overraskelser er meget vellykket. Det er dejligt, dejligt, dejligt, og du kan kun være meget glad for din indsats.” 

Året efter åbnede Sissinghurst dørene for publikum, og der kom intet mindre end 800 besøgende. Hvilket dog ikke er noget i forhold til i dag, hvor Sissinghurst er intet mindre end Sydenglands mest besøgte have med 200.000 besøgende om året. Vejen til berømmelse blev hjulpet på vej af Vitas ugentlige haveartikel i The Observer, som senere er udkommet som bog med titlen ’In Your Garden’. 

Foto: Sissinghurst

Efter Vitas død i 1962 arvede sønnen Nigel Sissinghurst, men han kunne ikke betale den betydelige arveafgift, så hans eneste mulighed var at donere stedet til National Trust, som ikke betaler arveafgift. Der blev indgået en aftale om, at de to næste generationer kunne blive boende på Sissinghurst, og i dag er det barnebarnet, Adam, der fører det videre.

Sissinghurst er kun den halve historie om Vita og Harold, og uden for havekredse er det nok parrets stormomsuste privatliv, de er mest berømte for. I 1973 udkom bogen ’Portræt af et ægteskab’, skrevet af Nigel Nicolson, og i 1990 filmatiseret som TV-serie, om forældrenes mildest talt ukonventionelle ægteskab mellem to mennesker, som begge har udenomsægteskabelige affærer – med personer af eget køn! Især Vitas forhold til Violet Trefusis, som var lige ved at koste ægteskabet livet. 

Besøg Vita Sackville-Wests Sissinghurst

Vita og Virginia

Men forholdet til Violet var ikke det eneste udenomsægteskabelige, som Vita dyrkede. I 1922 mødte hun forfatteren Virginia Woolf, som gjorde hende til hovedperson i romanen ’Orlando’. Orlando lever over 400 år dels som mand og dels som kvinde og har undervejs masser af kærlighedsforhold til både mænd og kvinder. Vitas søn, Nigel, kaldte ’Orlando’ “litteraturens længste og mest charmerende kærlighedsbrev”, som også er filmatiseret. Orlando er Virginia Woolfs hyldest til Vita, som Virginia så som en idealkvinde, der i sig både rummede det mandlige og kvindelige, og derfor virkelig levede livet fuldt ud. Modsat Virginia selv…

Monk’s House

Virginia Woolf var født Virginia Stephen. Som datter af den kendte litterat Leslie Stephen voksede hun op i London, først i et klunkehjem i Highgate, siden i en lys og moderne lejlighed i Bloomsbury. Her lærte hun de unge bohemer at kende, som siden blev kendt som Bloomsbury-kredsen, deriblandt Leonard Woolf, som hun giftede sig med. Leonard var hendes soul mate, som gav hende al den støtte og opbakning, hun havde brug for som forfatter.  

Foto: Monk's House

Leonard var også opmærksom på hendes skrøbelige sind, og han mente ikke, det var en god idé for hende at få børn. Til gengæld lod han hende få det, hun i øvrigt havde brug for, nemlig eget værelse. Det fik hun, da de købte sommerboligen Monk’s House i the Sussex Downs, hvor de simpelthen byggede et værelse uden på huset, hvor Virginia kunne sidde i ro og mag og skrive. Værelset var med vilje bygget uden forbindelse til huset, så man skulle gennem haven for at komme derind, fordi det bedre sikrede den totale uforstyrrethed. For Virginia Woolf var idéen om eget værelse helt centralt, og en af hendes mest berømte tekster er netop bogen ’Eget værelse’.

Virginia Woolf kæmpede med svære depressioner, og selvmordstanker, og d. 28. marts 1941 vadede Virginia Woolf ud i floden Ouse tæt ved Monk’s House og druknede sig selv.

Besøg Virginia Woolfs Monk's House

Kiplings Bateman’s

Rudyard Kipling blev født i Bombay, hvor hans far var leder af en kunstskole, og tilbragte barndommen dels i Indien, dels i England. 

Kipling nærede en livslang kærlighed til Indien, men da han giftede sig med sin vens søster, Carrie, som ikke kunne tåle det indiske klima, blev det gennem litteraturen, han genoplevede sin barndoms hjemland. Kiplings mest berømte roman er ’Junglebogen’ om drengen Mowgli, som vokser op blandt de vilde dyr, men også ’Kim’, ’Rikki-tikki-tavi’ og ’Hvordan elefanten fik sin lange snabel’ er kendte titler på indisk baggrund.
 

Kipling modtog nobelprisen i litteratur i 1907 som den første englænder. Men privat oplevede han en stor tragedie, da han mistede sin ene datter. Tabet af hende var den direkte årsag til, at Kipling søgte et sted at bo langt væk fra alting. Og der var huset Bateman’s helt perfekt. 

Foto: Bateman's House

Bateman’s var et gammelt hus; bygget i 1634, så da Kipling fandt det, havde det set bedre dage. Men det var et hus med en historie, så det var det helt rigtige for en forfatter som ham. 

Kipling var desuden en forfatter, der engagerede sig i samfundet, og han var en stor patriot. Op til 1. verdenskrig blev han involveret i krigspropagandaen, og han troede i den grad på sagen, at da hans søn blev vraget som soldat pga. dårligt syn, fik far Kipling ham sendt afsted alligevel. Men den beslutning kom til at koste dyrt: I september 1915 blev Jack dræbt i Frankrig efter kun tre ugers tjeneste. 

Den historie er blevet til en film med titlen ’My Boy Jack’ med selveste Harry Potter i rollen som Jack (nej, hans navn er Daniel Radcliffe) og med David Haig som Kipling. Det var sjovt nok også ham, der spillede Harold Nicolson.

Efter Kiplings død i 1936 blev Carrie boende på Bateman’s til sin død, hvorefter National Trust overtog ejendommen, og i dag er alt indrettet, som da familien Kipling boede der med klassisk engelsk landskabshave og tilhørende mølle.

Besøg Rudyard Kiplings Bateman's