Rundt om München i litteratur og film

19.10.22
München er berømt for sin Oktoberfest. Men byen er meget mere end det, og for den kulturinteresserede, er den en guldgrube. Byen har en lang og glorværdig historie som hovedstad i Bayern, og særligt i tiden omkring de to verdenskrige spillede byen en central rolle, som er rigt beskrevet i bøger og film.

Mellemkrigstiden

Volker Weidermann: 'Drømmere' 

1. verdenskrig var dårligt slut, før en flok revolutionære spadserede ind i Münchens parlament og tog magten. Med ét helt ublodigt slag var Kong Ludwig III afsat. Men lykken varede kun kort, før lederen af kupmagerne, Kurt Eisner, blev skudt, og magten atter skiftede hænder. Denne gang til en socialistisk rådsrepublik under ledelse af en flok forfattere, som drømte om et utopisk idealsamfund. Tre uger senere var også denne regering fortid, da Reichswehr- og frikorpsfolk tog over – denne gang med masser af blodsudgydelser. 

Denne ganske korte og forvirrede tid i Bayerns historie er omdrejningspunkt for 'Drømmere'. Der er ikke tale om en roman, men om en dramatiseret fortælling om de kunstnere og intellektuelle, der enten deltog i magtovertagelsen, eller som fulgte med på sidelinjen. Kendte forfattere, som Ernst Toller, Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Herman Hesse får stemmer, side om side med mindre kendte, men højst fascinerende mænd, hvis originale idéer kun netop nåede at blive introduceret, før de igen blev fejet bort af deres fjender.

Lion Feuchtwanger: 'Succes' (1930)

Lion Feuchwangers Succes tager over, hvor Drømmere slap. Romanens undertitel er 'Tre år af en provins’ historie', nærmere bestemt årene 1921-24. Succes er en kollektivromanen med et stort persongalleri, som befolker de 700 sider, men den egentlige hovedperson er Bayern selv. Feuchtwanger ville fortælle sin hjemegns historie i den turbulente og omskiftelige tid, som hele mellemkrigstiden var, gennem en gruppe mennesker, som på godt og ondt kom til at tegne dens skæbne.

Feuchtwanger er ikke blid i sin karakteristik, og ens for flertallet af personerne er den forandring, de gennemgår på bare tre år. Perioden er kendetegnet ved skiftende regeringer, hvis ledere, vi følger tæt, og en vis hr. Hitler lurer i kulissen som den bifigur, han var i begyndelsen, men som langsomt æder sig ind på magten for til sidst at gribe den i sit berømte ølstuekup. I romanen hedder Hitler Rupert Kutzner, ligesom alle personerne er kamufleret under andre navne, men let genkendelige, hvis man kender historien. Det gjorde man i Feuchtwangers samtid, men selvfølgelig ikke i dagens Danmark – her er det nok mest Hitler og Bertolt Brecht, som vil være genkendelige.

Forsidefoto: "Succes"

I romanens hovedspor havner den berømte og velanskrevne kunsthistoriker og chef for Nationalgalleriet, Martin Krüger, i fedtefadet, da han dels har hængt et par kontroversielle kunstværker op på museet, og dels har ført et udsvævende liv. Det førstnævnte falder nogle af hans modstandere for brystet, men det er det sidstnævnte, de bruger til at fælde ham på. Stik mod enhver fornuft og højere retfærdighed bliver Krüger dømt og fængslet for tre år. 

Men hans unge elskerinde beslutter sig for at få ham fri – og kæmper en sej kamp romanen igennem, hvor hun forsøger at få alle de rette i tale og også undervejs beslutter at gifte sig med Krüger for at øge hans chancer for løsladelse. Det viser sig at være en nærmest umulig opgave i et land, hvor alle er sig selv nærmest, og hvor man kun er interesseret i at mele sin egen kage og få det bedste ud af det, mens landet falder mere og mere fra hinanden med tårnhøj inflation, kampe mellem kommunister og fascister og almindelig desillusion. 

'Succes' var en sensation, da den udkom; det er en ætsende satire over det tyske folk, hvor jøderne i stigende grad får skylden for alle dårligdomme, mens Hitlers bevægelse bare vokser, som et monster, der bliver fodret med alle de problemer, der overgår den enkelte. Ser man på udgivelsesåret 1930, kan man ikke undgå at gyse over Feuchtwangers profetiske evner! Det her er ikke bedrevidende efterrationalisering, men et øjenvidne, som forsøgte at advare – desværre uden held.

Bestil 'Succes' bind 1 på bibliotek.dk

Bestil 'Succes' bind 2 på bibliotek.dk

David King: 'Retssagen mod Adolf Hitler'

I Feuchtwangers roman optræder Adolf Hitler som sagt under navnet Rupert Kutzner, og hans fejlslagne ølstuekup beskrives af et øjenvidne i al sin tåbelighed. I virkeligheden blev ølstuekuppet bare en optakt og en forsmag på det, der skete sidenhen, og retssagen, hvor Hitler blev dømt, var en temmelig speget affære. 

Retssagen blev ført i Bayern som et bayersk anliggende, og selv om den blev fulgt med spænding fra regeringen i Berlin, blev der ikke grebet ind, trods tydelige problemer: Dommeren i sagen havde nazisympatier, og det var helt tydeligt, at han dækkede over de tre hovedvidner, som egentlig også burde have siddet på anklagebænken. De tre bayerske ledere var blevet taget som gidsler af Hitler og ført frem i ølstuen for at sværge ham og sagen troskab foran de tilstedeværende. Men efterfølgende trak de deres troskabserklæringer tilbage og optrådte altså som vidner mod ham. Hele tiden var det uklart, om de egentlig havde vidst besked om kupplanerne, og dermed hvor langt ud, komplottet havde rakt. Men det var tydeligvis vigtigt for dommeren, at de blev holdt udenfor. 

I sit afsluttende indlæg sammenlignede forsvareren Hitler med helten Siegfried fra Wagners opera, og det hele endte med en overordentlig mild dom på fem år til Hitler og tre af hans medtiltalte. Med mulighed for prøveløsladelse efter blot seks måneder. Som udlænding skulle Hitler have været landsforvist, men dommeren frafaldt kravet under henvisning til Hitlers tyske sindelag… (!) Hele stemningen omkring retssagen var i Hitlers favør, og da han endelig blev fængslet, var det i såkaldt æresforvaring, hvor man levede en komfortabel tilværelse med ret til at modtage både besøg og gaver. Selv benyttede han tiden til at skrive 'Mein Kampf'. Bogen nåede lige at blive færdig, inden han blev løsladt efter 8 ½ måneds afsoning.

Historien her kan man læse i bogen 'Retssagen mod Hitler', en sag på 400 sider, så det er en meget grundig og detaljeret af optakten med selve kuppet i Bürgerbräukeller, personkarakteristikker af alle de involverede, retssagen og endelig en kort beskrivelse af fængselsopholdet. 

Ödön von Horváth: 'Seksogtredive timer' 

Weimarrepublikken synger på sidste vers, arbejdsløsheden er høj, og folk begynder i højere og højere grad at drages mod nationalsocialismens svar på alle problemerne. 
Agnes og Eugen er begge arbejdsløse, hun syerske, han tjener. De mødes og aftaler at mødes igen, men tiden er, som tiden er; man griber de chancer, der byder sig på ens vej, og får man mulighed for at tjene en skilling, tager man det ikke så nøje, på hvilken side af loven, det foregår. 

På en kalejdoskopisk rundtur i München anno 1928 kommer vi på 36 timer i selskab med ludere, ishockeyspillere, fupkunstnere og andre eksistenser, der alle forsøger at hutle sig gennem tilværelsen. Miljøet og stemningen kender vi fra den fremragende TV-serie Babylon Berlin, og fra Alexander Döblins Berlin Alexanderplatz og Hans Falladas Lille mand, hvad nu. En rå og nøgtern beskrivelse af tiden umiddelbart før det hele bryder sammen og eksploderer i…

2. verdenskrig

'Urmageren' (film)

Året er 1939, og Hitler er i fuld gang med oprustningen til krig – både fysisk og verbalt. Den 8. november holder han en jubilæumstale i Bürgerbräukeller i München – og 13 minutter efter, at han har forladt stedet, eksploderer en bombe og dræber 8 mennesker. Men da har man allerede pågrebet attentatmanden, en snedker ved navn Georg Elser. 
 

Plakat fra filmen 'Urmageren'

Filmen opruller historien om Elser og hans manglende politiske engagement, som i første omgang skåner ham, mens alle hans kommunistvenner bliver arresteret og sendt i arbejdslejr. Men efterhånden som den nazistiske dominans breder sig i den lille landsby, bliver Elser mere og mere politisk bevidst – og beslutter sig til at handle…

Urmageren kan ses på Filmstriben eller lånes på biblioteket.

Kirsten Thorup: 'Indtil vanvid, indtil døden'

Harriet bor i København, men faktisk er hun fra Holte, hvor hun har haft en rimeligt privilegeret opvækst i et hjem med klaver. Hun har giftet sig med sin store kærlighed, Gerhard, en mand, som Harriet deler både seng og anskuelser med, for de føler sig begge stærkt tiltrukket af den nye stærke mand i Tyskland og alt hvad han står for med ”et sundt sind i et sundt legeme” og arbejde til alle. Så Gerhard melder sig som frivillig i den finske Vinterkrig, hvor han sammen med tyskerne skal bekæmpe den ”røde fare”. 

Desværre bliver Gerhard skudt ned med sit fly, så Harriet efterlader de to små sønner på et børnehjem og tager til München. Hun har bare ikke helt gjort sig klart, hvad nazisterne egentlig er for en flok. Men det går så op for hende ved det nærmere bekendtskab, da Harriet bliver modtaget i huset hos Klaus og danske Gudrun. Klaus er højtstående officer i det tyske luftvåben og kæmpede sammen med Gerhard i Finland. Nu er det Stalingrad, det gælder og det, som propagandamaskinen kører løs med; for sejren er selvfølgelig nær, tyskerne er uovervindelige, og russerne er nogle undermennesker, som alle Ostmennesker i øvrigt.

Handlingen udspiller sig i de højdramatiske krigsår, 1942-43, og det er forfriskende, at scenen for en gangs skyld er sat i München og ikke i Berlin. For München er, som vi får at vide jo selve hovedstaden for bevægelsen, Hauptstadt der Bewegung, dvs. arnestedet for nazismen. Det var her Ølstuekuppet fandt sted i 1923, og det var her, oprøret blev slået ned og 20 mennesker blev dræbt, heraf 16 nationalsocialister. Efter nazisternes magtovertagelse blev de 16 kupmagere æret som nazimartyrerne, og deres dødsdag, den 9. november blev national helligdag, hvor store folkemængder flokkedes ved Feldherrenhalle, som også Harriet oplever det i romanen.

'Indtil vanvid, indtil døden' var en af 2020's absolut bedst anmeldte romaner og er blevet kaldt et højdepunkt i Kirsten Thorups forfatterskab. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en roman, man ikke nemt lægger fra sig – hvilket til dels også skyldes det stilistiske træk, hvor teksten er skrevet ud i én køre uden hverken kapitler eller afsnit. Så læs den, og bliv rystet godt og grundigt i din grundvold over den mekanisme, der er indlejret i de store ideologier, og som omdanner de få til frontløbere, og de mange til medløbere, som lader sig rive med af vanviddet – indtil døden.

'Sophie Scholl' (film)

Sophie Scholl var bare 21 år gammel, da hun blev henrettet for højforræderi mod Det tredje rige. Sophie var idealist; som barn havde hun været med i Hitlerjugends pigekorps, Bund Deutscher Mädel, men blev senere ”omvendt” og del af modstandsgruppen Weiße Rose, som hendes bror var en af lederne af. 

I begyndelsen af 1943 var Nazityskland ved at tabe krigen på Østfronten, og styret var presset. Da de to søskende besluttede at uddele deres flyveblade på universitetet, hvor de studerede, vidste de godt, at det var risikabelt. Det gjaldt om at nå ud, inden der var pause i undervisningen. Men at pedellen gik rundt på gangene, havde de ikke tænkt på. 

Plakat fra filmen 'Sophie Scholl'

Filmen opruller de fem dage, der går, fra de bliver pågrebet, til dommen bliver eksekveret – helt uhørt uden de 99 dage, man normalt giver dødsdømte. Vi følger Sophies forhør, hvor hun først forsøger at benægte alt, men da hun indser, at slaget er tabt, går hun til kamp for sine idealer, og det er med oprejst pande, hun møder sin skaber.

Bestil filmen på bibliotek.dk

Efterkrigstiden

'München' (film)

Da en gruppe palæstinensiske terrorister fra terrororganisationen Sorte September dræber 11 israelske deltagere ved OL i München i 1972, tøver Israel ikke med gengældelse, og premierminister Golda Meïr beordrer alle involverede palæstinensere dræbt.

Et hold af Mossad-agenter samles derefter i Tyskland for at planlægge den ultimative hævnaktion, og den tidligere sikkerhedsvagt Avner bliver valgt som leder af en hemmelig enhed, der får til opgave at likvidere de palæstinensiske terrorister.

Plakat fra filmen 'München'

Men det er også historien om de personlige omkostninger for gruppen ved denne hævnaktion.

Steven Spielberg har instrueret filmen, som placerede ham i et politisk stormvejr mellem zionister og palæstinensere.

Bestil filmen på bibliotek.dk

Hallgrímur Helgason: 'Søsyg i München'

Ung Mand ville egentlig have været til Berlin for at realisere sig selv som kunstner. Men i 1981 kan man som islænding ikke bare opholde sig i Tyskland uden at have et anerkendelsesværdigt formål. Så i stedet kommer turen til at gå til München, hvor han får plads på Kunstakademiet. 

Ung Mand er som de fleste unge kunstnerspirer, en blanding af prætentiøs selvovervurdering og bundløs personlig usikkerhed, da han ankommer til byen med James Joyces 'A Portrait of the Artist as a Young Man' i lommen, klar til at erobre verden. 

Ung Mand er besat af kunst og kvinder i lige mål, men han har et problem: Hver gang han forsøger at mande sig op til at vise verden den bedste udgave af sig selv, kommer hans indre i bevægelse, og han brækker en sort, lavalignende masse op. Han begynder at gå rundt med et ølglas i lommen for at hurtigt at kunne komme af med de pludselige opstød, og efterhånden bliver situationerne mere og mere surrealistiske, når brækket skal forklares/bortforklares for omgivelserne. 
Tilsyneladende kan den unge kunstner alligevel ikke helt slippe sin fødeø – eller den kan ikke slippe ham. Forløsningen kommer først, da han endelig vender næsen hjem til Island.

Indtil da kan vi læsere, godt underholdt, lære byen at kende gennem Ung Mand, når han turer rundt på kendte München-lokationer som Schwabing, Olympiastadion og Englischer Garten.