New Englands store kvindelige forfattere

03.08.22
New England er værd at besøge for mange ting: Skøn natur, en spændende historie – og masser af forfattersteder. Deriblandt en række kvindelige, måske fordi New England ligger geografisk tæt på Seneca Falls i staten New York, hvor den første kvindekongres fandt sted i 1848 og dermed satte gang i den amerikanske kvindebevægelse.

Følg med på den litterære rejse til New England og besøg Louisa May Alcott, Harriet Beecher Stowe og Edith Wharton.

Orchard House

Den lille by Concord i Massachusetts er berømt for to ting: ”The shot heard round the world”, skuddet, der startede den amerikanske uafhængighedskrig i 1775, og en forfatterkoloni, de såkaldte transcendentalister. 

Ralph Waldo Emerson, Henry David Thoreau og Nathaniel Hawthorne udgjorde den mandlige del af forfatterkredsen, men blandt dem var også Bronson Alcott, far til fire piger, hvoraf den ældste hed Louisa May. 

Familien ankom til Concord i 1840 fra Boston, hvor Bronson Alcott havde haft en skole, hvor han underviste efter en yderst kontroversiel metode, og hans idéer om undervisning og levevis passede fint ind i Concord-stilen. 

I 1843 flyttede familien ud til et landbrug, som blev døbt Fruitlands, hvor de skulle leve efter hans temmelig ekstreme idéer: Dyrene var ligeværdige skabninger, så man måtte selvfølgelig ikke spise dem, men man måtte heller ikke tage mælken fra koen, ulden fra fåret eller honningen fra bien. Så måltiderne på Fruitlands bestod af brød, grønsager og vand. Eksperimentet holdt ikke så længe, og familien flyttede tilbage til Concord efter to år. 

Foto af Orchard House

Derefter flyttede de rundt i New England for endelig at vende tilbage til Concord i 1857, hvor de købte The Orchard. Her skulle den ældste datter Louisa May Alcott leve til sin død tredive år senere. Og her skulle hun i 1869 skrive sin berømte og elskede roman ’Pigebørn’. 

Hovedpersonen Jo er Louisa Mays alter ego; hun er en foretagsom drengepige, som langt senere blev forbillede for flere triviallitterære seriebøgers hovedpersoner – i 50’ernes Danmark bl.a. Puk og Susy. ’Pigebørn’ er filmatiseret i 1994 med Winona Ryder i rollen som Jo, og igen i 2019 med Saoirse Ronan i hovedrollen. 

Og i 2005 skrev den australske feminist Geraldine en opfølger til ’Pigebørn’ med titlen ’March’, som ovenikøbet vandt Pulitzerprisen. I ’March’, som desværre ikke er oversat til dansk, får vi historien om den fraværende fader til de fire pigebørn, som deltager i borgerkrigen. Brooks har tydeligvis skelet til Bronson Alcotts dagbøger i sin research til bogen, og give en ekstra dimension til myterne omkring Concords banebrydende forfattere.

Besøg Louisa May Alcotts Orchard House

Harriet Beecher Stowe Center

3 timers kørsel fra Concord, ligger Hartford, hovedstad i staten Connecticut. Her boede i årene efter den amerikanske borgerkrig to amerikanske forfatterikoner side om side, nemlig Mark Twain og Harriet Beecher Stowe. 

Foto: Harriet Beecher Stowe House

Da Abraham Lincoln mødte Harriet Beecher Stowe i 1862 var det med ordene: ”So you’re the little woman who wrote the book that started this great war.” Bogen, han refererede til, var ’Onkel Toms hytte’, som var udkommet ti år tidligere og havde sat sindene i bevægelse pga. dens eksplosive tema: Slavespørgsmålet. 

Harriet Beecher Stowe var ud af en familie af præster og abolitionister. Hendes far havde opdraget de syv børn til selvstændigt og kritisk at stille spørgsmål kombineret med et stærkt kristent engagement. Så da kongressen i 1850 vedtog et kompromis mellem slavestater og ikke-slavestater, som indeholdt en Fugitive Slave Act, blev husmoren Harriet så tilpas harm, at hun for i blækhuset og skrev sin roman. Loven betød, at ikke-slavestater forpligtede sig til at sende bortløbne slaver tilbage til deres ejere, så slaverne i realiteten var fredløse i hele unionen. Det skabte stor vrede og harme blandt abolitionister, som talte for slaveriets totale afskaffelse. 

Historien om slaven Tom ændrede amerikanernes syn på slaveriet og gav med ét slag abolitionisterne voldsomt vind i sejlene. Bogen solgte 10.000 eksemplarer i den første uge og 300.000 det første år – hvilket var et fuldstændig uhørt højt tal på den tid – ja, der blev sågar lavet merchandise med romanens figurer.

’Onkel Toms hytte’ er historien om slaven Tom, der bliver solgt af sin herre i Kentucky til det frygtede liv i syden. Kentucky blev anset for at være en mere moderat slavestat, fordi der ikke var bomuldsplantager, som dem man havde i sydstaterne. Tom må forlade kone og børn og ender med at blive pryglet ihjel af sin senere ejer. 

Stowe lader i romanen såvel tilhængere som modstandere komme til orde, og hun lægger argumenter fra virkelighedens slavedebat i munden på forskellige personer, men man er aldrig i tvivl om Stowes standpunkt: At slaveri er forkasteligt i enhver form! Og selvom ’Onkel Toms hytte’ er blevet kritiseret for sine manglende litterære kvaliteter, er bogens betydning for amerikansk historie og selvforståelse helt uomgængelig. 

’Onkel Tom’ er blevet en del af amerikansk kultur og selvforståelse, hvor en "Onkel Tom" er en ufarlig og aseksuel stereotyp, som selvfølgelig - og forståeligt - er blevet lagt for had og taget afstand fra af vor tids afroamerikanere. 

Besøg Harriet Beecher Stowe Center
 

The Mount

Tilbage i Massachusetts finder vi byen Lenox med The Mount, Edith Whartons pragtfulde sommerbolig i årene 1902-19.

Foto: The Mount

Edith Wharton var født i 1862, ind i en yderst velhavende familie, og da hun endelig blev gift i en for tiden temmelig høj alder – hun var 23 – blev det med en mand, som hun ikke havde meget til fælles med. Han var ikke intellektuel, som hun var, så den eneste fælles interesse, de havde, var at rejse. 

Hvilket de så gjorde; de tog rundt i Europa, som man gjorde på den tid, hvis man havde penge, og efter hjemkomsten til New York, fik Edith en ubændig trang til at bygge sig et hus efter europæiske standarder. Det blev til The Mount, som er et eklektisk byggeri, hvor Edith selv stod for alt i forbindelse med byggeriet. Hun var nemlig ikke kun romanforfatter, men også en fornyer af både indretnings- og havearkitektur, og hun skrev faktisk en bog med titlen ’The Decoration of Houses’, som stadig genoptrykkes den dag i dag. Ediths idéer om boligindretning gik på harmoni, enkelhed og lys og var et brud på den overlæssede victorianske indretningsstil, som gik forud.

Edith havde ikke et lykkeligt ægteskab – manden blev vist nok også sindssyg, og de endte med at blive skilt – men til gengæld fik hun skrevet en masse – liggende i sengen, hvor hun kastede manuskriptsiderne ned på gulvet, hvor sekretæren så efterfølgende kunne samle dem op og ordne dem. Her skrev hun bl.a. ’Munterhedens hus’, hendes gennembrudsroman fra 1905. 
 

Men det er ’Uskyldens år’ fra 1920, der regnes for Whartons hovedværk. Når man læser ’Uskyldens år’, kan man ikke lade være med at tænke, at Emma Gad ikke har levet forgæves. I beskrivelsen af 1870’ernes New York er det altoverskyggende spørgsmål, hvordan man opfører sig, hvor i det sociale hierarki, man befinder sig, og hvem man omgås. 
En ung kvinde må helst ikke tænke alt for selvstændigt, men skal helst være en klump modelervoks i hænderne på først hendes mor, og siden hendes ægtemand. 

I den atmosfære er det naturligvis fuldstændig upassende at blive skilt – hvilket lige nøjagtig er, hvad Ellen Olenska forsøger at blive. Hun er gift med en ungarsk greve, og har tilbragt en stor del af sit liv i Europa. Ellen har en yderst dragende virkning på Newland Archer, men selv om han inderst inde godt ved, hvem der er kvinden i hans liv, gifter han sig med den pæne pige, Ellens kusine May. Og så er der lagt op til problemer…

’Uskyldens år’ er først og fremmest en roman, der forholder sig stærkt kritisk til de stivnede moralske forestillinger, der prægede det miljø, Edith Wharton voksede op i. Hvilket hun gør blændende godt; man bliver både klogere på tidsperioden og får forklaret nogle konventioner, som det ellers er svært for en nutidsdansker at forstå. ’Uskyldens år’ indbragte Wharton en Pulitzerpris som den første kvinde, og romanen blev i 1993 filmatiseret af Martin Scorsese med Michelle Pfeiffer og Daniel Day-Lewis

Besøg Edith Whartons The Mount