
Mennesker på flugt
Speakers’ Corner: Mercy Ships
Torsdag d. 18. februar kl. 16.30 kan du på Speakers’ Corner få indblik i arbejdet på verdens største ikke-statslige hospitalsskib. Sekretariatschef Ulla Holst fortæller om hjælpeorganisationen Mercy Ships og viser billeder fra den tidligere danske togfærge Dr. Ingrid, der nu rummer mere end 400 frivillige medarbejdere. De frivillige er læger, tandlæger, sygeplejersker, lærere, kokke, håndværkere og søfolk. Alle er ulønnede og de kommer fra forskellige nationer. Sammen arbejder de for at kunne yde gratis lægehjælp til verdens fattigste. Skibet ligger p.t. ved Madagaskar og sætter til sommer kursen mod Vestafrika.
Mercy Ships er en international humanitær hjælpeorganisation, som uden at missionere er baseret på de kristne værdier om næstekærlighed.
Mennesker på flugt: Udstilling og fernisering
Torsdag d. 25. februar kl. 17.00 inviterer Rudersdal Biblioteksklub til fernisering og oplæg i forbindelse med udstillingen ”Mennesker på flugt”. I efteråret 2015 drog sygeplejerske Line Nordentoft og fotograf Lone Israelsen til den græske ø Lesbos. De var begge rystede over at se, hvor mange mennesker, der led nød og var på flugt, og ønskede at hjælpe, hvor de kunne. I alt tog øen imod 46.036 flygtninge på bare én uge, og det kunne tydeligt mærkes i de flygtningelejre, hvor de to kvinder befandt sig. Hør om de barske oplevelser, og se fotoserien der kom ud af turen. Rudersdal Biblioteksklub byder på snacks og forfriskninger.
Fotoudstillingen kan ses på Reposen lige uden for Hovedbiblioteket i Birkerød fra onsdag d. 24. februar og frem til lørdag d. 23. april.
Fredagsdoks: Flygtninge
Hver fredag kl. 16 i vinterhalvåret kan du se interessante dokumentarfilm i Litteraturhjørnet på Hovedbiblioteket i Birkerød. I februar og starten af marts har de flygtninge og immigranter som tema.
Læs mere om mennesker på flugt
Læs om indvandring på videnskab.dk
På Faktalink kan du læse om:
Find materialer om flygtninge i vores base
Materialer