Spørgsmålstegn

Hvad er Coronavirus?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.02.20
Lige nu er medierne fyldt med historier om Coronavirus, men hvad er sygdommen og hvor bekymret skal vi være?

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Udbruddet begyndte med personer, som havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan, hvor der blev solgt fisk, og levende vilde og opdrættede dyr. 

Hvordan smitter Corona?

DR skriver om smitte:

Coronavirus smitter blandt andet ved håndtryk og host direkte i ansigtet:

Smitten udskilles i luftvejene, og personer, som er syge, udskiller virus, når de hoster og nyser. Hvis du er tæt på en person, som er smittet, kan viruspartiklerne inhaleres.

Viruspartikler på huden, overført ved for eksempel håndtryk, kan sprede sig til luftvejene, hvis du gnider dig i og omkring næseborene eller munden med fingrene.

Hvordan undgår man at blive smittet og at smitte?

Sundhedsstyrelsen har lavet følgende råd:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn

Person med maske

Find mere information

Der er meget misinformation på sociale medier. Find din information via myndighederne og nyhedsmedierne.

  • Coronasmitte.dk de danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på denne side.
  • Videnskab.dk har en oversigt over alt vedrørende virussen med fokus på fakta og data
  • Sundhedsstyrelsen har samlet spørgsmål og svar om ny coronavirus
  • WHO har en temaside med alt det nyeste om virussen
  • DR, TV2, Politiken har temasider med nyt om virussen
Tags