
Grundloven, folket og magten
Midten af 1800-tallet blev en periode med store omvæltninger, der ændrede landets styreform fra den enevældige konge til folkets demokrati.
Grundloven og demokratiets etablering
Politisk prægedes udviklingen af enevældens fald og folkestyrets etablering med Junigrundloven 1849, og af den forbitrede og generationslange forfatningskamp mellem det demokratiske Folketing og det privilegerede Landsting, der blev følgen af grundlovsrevisionen i 1866. Tæt sammenhængende hermed var den jævne danskers voksende engagement som vælger – og som aktivt medlem af politiske, økonomiske, sociale og kulturelle foreninger.
» Læs mere om etableringen af demokratiet på danmarkshistorien.dk (skrevet af Erik Strange Petersen)

Den Grundlovgivende Rigsforsamling af Constantin Hansen
Den lige og almindelige valgret
Det danske demokrati blev grundfæstet i 1849 med Junigrundloven, men der skulle gå 66 år, før Grundloven kom til at indeholde mange af de demokratiske rettigheder, vi i dag opfatter som en selvfølge. I 1915 sikrede en grundlovsændring den lige og almindelige valgret. Valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret. Ikke alle fik valgret i 1915, for eksempel var modtagere af fattighjælp stadig udelukket, og der stilles fortsat i dag krav til retslig handleevne og dansk statsborgerskab for at man kan stemme ved folketingsvalg.
» Læs mere om grundlovsændringen i 1915 på danmarkshistorien.dk
Se video med en række af kvindesagsorganisationer, der holder valgretsoptog den 5. juni 1915
Foto af grundloven: Rigsarkivet, foto: Tom Jersø.