Den kolde krig, Grønland og Trump

22.08.19
USA’s præsident Donald Trump har meldt ud, at han er interesseret i at købe Grønland. Men det er ikke første gang USA har været interesseret i det. Under Den Kolde Krig opførte USA Thulebasen i Grønland, som kompensation for de ikke måtte købe verdens største ø. Men hvorfor i første omgang lade USA have en base?

Mens Berlinmuren var på alles læber, spillede Danmark en central, men usynlig rolle, under Den Kolde Krig. Thulebasen blev afgørende for Den Kolde Krigs udvikling. Responsen på et evt. angreb kunne nemlig minimeres ved at have en base i Grønland.

Operation Blue Jay

Thulebasen blev opført som et amerikansk militærprojekt i 1950, kort tid efter 2. Verdenskrigs afslutning. Projektet blev fra amerikansk side kaldt Operation Blue Jay.

Basen havde den geografiske fordel, at den lå mere centralt i forhold til konfliktområdet ned igennem Tyskland og dermed også tættere på de sovjetiske styrker.

I klassisk amerikansk stil, blev det store PR/propaganda program kørt ud, og en 30 min. lang film blev udgivet om opførslen af basen. Du kan se videoen her.

Derudover havde basen også en lavpraktisk funktion, i form af opfyldning af brændstof på de amerikanske fly.               

Adgangsbilletten til NATO

Flere lande var interesserede i Grønland på grund af deres geopolitiske position. Landende ville ikke kun være til stede i Grønland, men købe sig ind i Grønland.

Danmark stod i en svær situation, da store aktører alle ville have en bid af Grønland. Hvis Danmark solgte Grønland til USA, ville Rusland og Kina opfatte det som en provokation. Derfor valgte Danmark at beholde Grønland og lade USA bygge en base – en mellemvej, der gjorde grønlandsk selvstændighed noget nær umuligt at opnå. Mere om det senere.

Thulebasen kan derfor betragtes som adgangsbilletten for Danmarks medlemskab i NATO. En alliance Danmark følte sig nødsaget til at være en del af, i frygt for en potentiel atomkrig.

Med Danmarks geografiske position tæt på Den Røde Hær, stod valget klart. Medlemskabet i NATO gjorde også, at Danmark cementrerede sin position som en del af de allierede i historiebøgerne.

Tvangsflytningen i Thule

En historie, som ikke kom frem under Thulebasens opførsel, var de mennesker der var blevet nødt til at flytte. I området boede der lokale, indigene mennesker fra Thulestammen, som blev flyttet mod deres vilje.

De mennesker der fik lov til at blive, fik et andet problem. Den store base ødelagde nemlig dyrelivet omkring området. Dette gjorde, at den indigene befolkning mistede deres levegrundlag, og blev derfor også nødt til at flytte. Senere opstod der en sag, hvor befolkningen sagsøgte den danske stat for tvangsflytningen.

Danmark og Grønland

I dag har det dansk-grønlandske forhold ændret sig. Grønland er i dag selvstyrende og er en del af Rigsfællesskabet. Danmark har dog stadig ret over udenrigspolitiske beslutninger, indflydelse på økonomi samt beslutninger der påvirker nationalsikkerhed – i praksis betyder det, at Danmark stadig har voldsomt magt over Grønland. 

Selvom man ikke kan tale om, at Danmark kan direkte bestemme over Grønland længere, har Grønland stadig stor betydning for Danmarks magt i international sammenhæng.

Grønlands geopolitiske position har ikke ændret sig, hvilket betyder, i en potentiel ny kold krig, at magten over Grønland bliver essentiel. 

Derudover har Grønland skabt grundlaget for Danmarks medlemskab i Arktisk Råd - det råd, der lige nu forhandler om hvor stor en del af det arktiske område nord for Grønland, Danmark skal have råderet over. Her mener eksperter, at der er stort potentiale for nye oliekilder.  

Olikilderne og den geopolitiske position gør, at Danmark vil gå langt for at beholde Grønland i Rigsfællesskabet.

Den nye kolde krig

I løbet af det sidste årti, har der igen været spændinger mellem Vesten, Rusland og Kina. Handelskrige har været ført, hvilket har givet problemer for alle parter.

Grønland er igen blevet en slagmark for de store giganter. Udover den geopolitiske position, har klimaændringerne også gjort, at den nordlige rute rundtom Grønland er ved at åbne op da isen smelter.

Det skaber helt nye handelsruter, hvilket alle de store magter gerne vil være en del af.

Senest kom det til udtryk ved udvidelsen af de grønlandske lufthavne. 

Både Kina og USA tilbød medfinansiering af lufthavnene, men Grønland valgte at lave en aftale med Danmark. Danmark ville nemlig ikke kun låne penge til Grønland, men var også interesseret i at investere i projektet. 

Det kan diskuteres hvorfor Danmark ikke er interesserede i, at stormagterne befinder sig i Grønland – men hvis historien kan lære os noget, så har Grønland været en vigtig del af Danmarks indflydelse på resten af verden.

 

 

 

Materialer