Antikken i litteraturen - myter

29.12.21
Læs med, og få et overblik over de vigtigste litterære værker, som er inspireret af antikkens myter.

Antikkens myter danner grundlag for en stor del af vores vestlige kultur - ofte uden at vi er klar over det. Fortællingerne om mennesker og guder og deres indbyrdes relationer, er det stof, hele vores tankeverden er dannet af og deres betydning kan ikke overvurderes; forfattere, filosoffer, kunstnere og psykologer har brugt myterne til at tegne billedet af det moderne menneskes personlighed, komplekser og egenskaber – og viser os, at vi mennesker stadig er præcis de samme, som vi var dengang. Vil man stifte bekendtskab med myterne i deres oprindelige form, skal man læse Ovids 'Metamorfoser'. 

Myten om Prometheus

Titanen Prometheus skabte mennesket af ler, som Athene pustede liv i. Men hans oprørstrang fik ham til at teste guderne ved selv at beholde det gode offerkød og i stedet give guderne knogler og indvolde dækket med fedt. Da bedraget blev opdaget, straffede Zeus ham ved at tage ilden fra menneskene, så de ikke mere kunne tilberede offeret, mens Prometheus blev lænket til en klippe. Her hakkede Zeus’ ørn hver dag hans lever ud og åd den; om natten voksede leveren atter ud – kun for næste dag at gentage torturen. Til sidst forbarmede Herakles sig og løste Prometheus af lænkerne. Men da han trodsigt stjal ilden tilbage til sine hjælpeløse skabninger, menneskene, sendte Zeus kvinden Pandora ned til menneskene – med alverdens ulykker til følge. Se myten om Pandora.

Inspireret af myten om Prometheus

Mary Shelley: 'Frankenstein eller den moderne Prometheus'

Victor Frankenstein er en videnskabsmand, der opdager, at han er i stand til vha. elektricitet at skabe en levende krop ud af ligdele. Desværre kommer han til at skabe et monster, som han selv bliver så bange for, at han flygter ud ad døren og overlader det faderløse monster til sig selv. Hvilket får fatale konsekvenser, da monsteret beslutter sig for at hævne sig på sin skaber…

Percy Bysshe Shelley: 'Den løste Prometheus'

To år efter udgivelsen af 'Frankenstein' skrev Marys mand Percy Bysshe Shelley dramaet 'Prometheus Unbound', eller 'Den løste Prometheus'. Det genfortæller Aischylos’ gamle drama, men med en ny slutning, hvor Prometheus, i stedet for at blive styrtet ned i underverdenen, ender med at blive forløst, mens Jupiter falder. Shelleys version er dermed også modsat Marys, hvor Prometheus/Frankenstein ender med at gå til grunde.

Matthias Faldbakken: 'Vi er fem'

I romanen 'Vi er fem' har Mathias Faldbakken skelet til den gamle Prometheusmyte, da han lader sin hovedperson Tormod blive meget optaget af lers beskaffenhed, særligt den slags der hedder dynamisk ler. Det viser sig nemlig, at det dynamiske ler vha. forskellige kemiske processer kan bearbejdes til en tilstand, hvor det begynder at agere selvstændigt. 

"Klumpen" eller "tingen" bliver familiens nye samlingspunkt; alle kan bruge den til et eller andet, for den kan både hjælpe med indkøb og madlavning, fungere som legetøj og selskab, og hvis man mangler en varmebrik eller en holder til sin skovl, er den praktisk at have ved hånden, for den kan ikke brænde sig eller føle smerte. 

Selvfølgelig må det ende galt; da lerklumpen bliver glemt ovenpå computeren og tilbringer en nat i wifi-stråling, sker der noget med den; den får pludselig en egen vilje, som den slet ikke havde før…

Myten om Pandora

For at straffe menneskene, der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer, lod Zeus guderne skabe den første kvinde, et dårende dejligt væsen, som Hermes "indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner". Hun fik navnet Pandora, fordi gaven kom fra alle guder, og med sig fik hun en krukke, ofte kaldet Pandoras æske, som under ingen omstændigheder måtte åbnes. Da hun trodsede forbuddet og åbnede krukken, fløj alverdens ulykker ud i verden, og kun håbet blev tilbage i krukken. Myten er fortalt hos digteren Hesiod.

Inspireret af myten om Pandora

Ursula Andkjær-Olsen: 'Krisehæfterne'

Kvinden Pandora har kæmpet med en mand, der nu hjemsøger hendes drømme som en på en gang dæmonisk skikkelse og et fantom. Men i virkeligheden er der noget større på spil - tab og ensomhed, utopi og dystopi.

Myten om Athene

Athene var datter af Zeus, som havde slugt sin hustru, Metis, mens hun var gravid. Så fosteret voksede videre inde i hans hoved. For at hjælpe med forløsningen, kløvede smedeguden Hefaistos det med sin økse, og ud af panden sprang Athene i fuld rustning.

Inspireret af myten om Athene

Linda Boström Knausgård: Helioskatastrofen

Linda Bostrøm Knausgård har taget myten på ordet og lader i romanen pigen Anna springe ud af sin fars pande som 12-årig, iført rustning, hjelm og lanse. Faderen bliver indlagt med diagnosen svær skizofreni, og Anna kommer i pleje. Hun må lære alting forfra, også sproget, de taler i byen højt mod nord. Savnet efter faren og følelsen af at være anderledes, får hende til gradvis at lukke sig inde i en svær depression.

Myten om Sisyfos

Sisyfos forbrød sig mod guderne, enten fordi han afslørede, at Zeus havde bortført Asopos’ datter, eller fordi det lykkedes ham at snyde sig tilbage til livet efter sin første død. Derfor blev han straffet med at skulle rulle en stor sten op ad en bakke; lige før han når toppen, triller stenen fra ham, og han må begynde forfra igen - i al evighed.

Inspireret af myten om Sisyfos

Albert Camus: Sisyfosmyten

Albert Camus var eksistentialist, og hans essay 'Sisyfosmyten' handler om menneskelivets meningsløshed og om oprøret mod det absurde. For Camus svarer det moderne menneskelivs trummerum som lønslave til Sisyfos’ endeløse stentrilleri. Men hvis man bliver bevidst om sin situation, er det muligt selv at gøre en indsats for at få det bedste ud af det ved at leve livet mest muligt. 

Myten om Minotauros

Poseidon havde skænket en smuk hvid tyr til den kretensiske Kong Minos som offerdyr, men Minos nænnede ikke at ofre det smukke dyr. Som straf lod Poseidon Minos’ kone, dronning Pasifaë, forelske sig i tyren og skjult i en kunstig ko lade sig bedække af den. Resultatet blev Minotauros, drengen med tyrehovedet. Men da kongen opdagede utroskabet, fik han sin arkitekt, Daidalos - som også havde konstrueret koen - til at bygge en labyrint, hvor drengen blev sendt ned for at dække over skammen. 

Den hvide tyr selv slap fri og begyndte at hærge i området nord for Athen, hvor Kong Minos’ søn blev dræbt i jagten på den. Som hævn belejrede Kong Minos Athen og overgav først byen, da de indvilligede i hvert år at sende syv drenge og syv piger til Kreta for at fodre uhyret i labyrinten. 

Det tredje år meldte den atheniensiske kongesøn Theseus sig til at slå Minotauros ihjel. Problemet var, at ingen kunne finde ud fra labyrinten, når man først kom derind. Men den kretensiske prinsesse Ariadne forelskede sig i Theseus og gav ham et garnnøgle, så han kunne finde ud. Ariadne fulgte med Theseus til Naxos, hvor han efterlod hende, indtil hun blev fundet af Dionysos og gift med ham i stedet.  

Inspireret af myten om Minotauros

Mary Renault: 'Kongen må dø'

'Kongen må dø' er historien om Theseus, den græske helt og gudesøn, hvis største bedrift var drabet på tyremanden Minotauros og befrielsen af Athen fra den minoiske overmagt. Romanen beskriver den minoiske periode, hvor Kreta var verdens centrum, før Athen og den egentlige græske kultur kom til at dominere. 

Mary Renault: 'Tyren fra havet'

2. del af: 'Kongen må dø'
Theseus er nu konge af Athen og er blevet gift med sin udkårne amazone. Sammen har de fået sønnen Hippolytos, hvis skæbne skulle blive grusom: Da Theseus gifter sig med Faidra, forelsker hun sig i sin stedsøn, men bliver afvist. Som hævn beskylder hun Hippolytos for voldtægt, og Theseus beordrer ham dræbt. Hvilket får Faidra til at begå selvmord.

Georgi Gospodinov: 'Melankoliens fysik'

Fortælleren i 'Melankoliens fysik' er en forfatter ved navn Georgi Gospodinov. Og ligesom forfatteren selv er han født og opvokset i det kommunistiske Bulgarien. Men samtidig er det fortællingen om Theseus, der følger Ariadnes tråd ned igennem labyrinten for at tage livet af Minotaurus, det stakkels plagede tyremenneske, der intet ondt har gjort, men bare er offer for verdens fordomme. 

Minotaurus’ skæbne bliver vævet sammen med fortællerens og hans families, og både tyre og labyrinter dukker op i alskens sammenhænge, efterhånden som handlingen skrider frem og udvikler sig til et fragmenteret og svært fremkommeligt tekstkorpus, en labyrintisk roman om sprog, erindring og eksistens.

Myten om Pygmalion

Pygmalion var en konge på Cypern, som i foragt for kvinders laster skar sig selv en elfenbensfigur af idealkvinden – og forelskede sig i hende. Han bad Afrodite om at gøre hende levende, og da han lagde sig med hende, gik ønsket i opfyldelse.

Inspireret af myten om Pygmalion

George Bernard Shaw: 'Pygmalion'

George Bernard Shaws drama 'Pygmalion' handler om en fonetikprofessor, der vil bevise, at han kan skabe en societykvinde ud af en vulgær cockneypige ved at lære hende at tale pænt. Det går over al forventning, og hun bliver så veluddannet og selvstændig, at det går op for hende, at hun bliver udnyttet, og hun ender med at forlade professoren. 

Omvendt går det i musicalversionen 'My Fair Lady', hvor blomsterpigen og professoren får hinanden i enden. Ligesom i den moderne filmudgave 'Pretty Woman', hvor pigen er en prostitueret, som bliver betalt for at optræde som date for en rig single – og ender med at blive gift med ham. 

I E.T.A. Hoffmanns novelle 'Sandmanden' bliver hovedpersonen Nathanael nærmest besat af kærligheden til en mekanisk dukke i en noget mere dyster og urovækkende version af myten - men genopstår i en komisk balletversion med titlen 'Coppélia' af Léo Delibes.

Myten om Stridens æble

Myten om Stridens æble er også historien om årsagen til Den Trojanske Krig, som Homer fortæller om i Iliaden: Da ufredens gudinde, Eris, ikke er inviteret med til Peleus’ bryllup, tager hun en udspekuleret hævn: Hun kaster et gyldent æble ind blandt de olympiske guder, hvorpå der står ”Til den smukkeste”. Hele tre kandidater melder sig som modtagere: Hera, Afrodite og Athene. For at få fred i hjemmet, beder Zeus den trojanske prins, Paris, om at dømme i sagen, og han udnævner Afrodite som vinder. (Hun har bestukket ham til sejren ved at love ham verdens smukkeste kvinde til gengæld). Desværre er Helena allerede gift med Menelaos, så da Paris bortfører hende, pådrager han sig på én gang Menelaos’ som hans bror Agamemnons vrede – og udløser dermed Den Trojanske Krig.

Inspireret af bl.a. myten om Stridens æble

Mette Moestrup: 'Til den smukkeste'

Mette Moestrups digtsamling tager udgangspunkt i myten om Stridens æble, men det er ikke den eneste slags æbler, der tages under behandling; blodæbler, paradisæbler og æbleoplægninger væves sammen med andre myter til et system på 117 digte, tretten for hver af de ni muser. Alt sammen i forsøget på at finde svaret på, hvad der er smukt, smukkere, smukkest..?

Læs mere om antikkens myter i litteraturen i disse romaner: