Minimalistisk interview med Helle Helle

01.12.16
Læs vores interview med forfatter Helle Helle og besøg udstillingen Dansk Litteraturhistorie i 1000 år på Hovedbiblioteket i Birkerød. I denne måned om "Minimalisme i 1990'erne".

Helle Helle, dit forfatterskab er et af de mest fejrede i Danmark – senest har du modtaget Det Danske Akademis Store Pris, så jeg håber, du i den anledning er klar til at besvare et par spørgsmål?

Hvis det er.

Det lyder godt! Jeg forestillede mig egentlig, at du først kunne fortælle lidt om din baggrund. Du kommer jo fra Lolland, hvor der ikke sker så meget - alligevel havde du nået at have tre forskellige efternavne, før du fyldte 10 år...?

Det var skruen uden ende.

Så det var måske derfor, du til sidst valgte at tage din oldemors efternavn – men det hang selvfølgelig også sammen med, at du kom ind på Forfatterskolen og syntes, at Helle Helle lød mere ”kunstnerisk” end Helle Hansen. Og så flyttede du til København? 

Ja, der kom jeg på rette hylde.

Så var du glad?!

Jeg var ikke til at skyde igennem.

Og du fandt også hurtigt ud af, at du i hvert fald ikke skulle skrive digte?

Ja, det var ikke lige min kop te.

Men til gengæld er din prosa kendt af ethvert skolebarn i Danmark. Hvordan har du det med, at dine tekster bliver benyttet til undervisning?

Det er en fjer i hatten.

Men jeg har læst, at du også synes, det kan være lidt træls, at gymnasielærere fortæller dig, hvad dine egne tekster betyder...?

Ja, især hvis det er grebet ud af luften.

Så siger jeg tak for interviewet – lidt, men godt, kan man vel sige...
 

Interviewet med Helle Helle var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion og Formidling. Det kan oplyses, at Helle Helle på ingen måde kan drages til ansvar for indholdet.

»Læs om minimalisme
»Læs talen ved overrækkelsen af Det Danske Akademis Store Pris til Helle Helle
»Se Mai Misfeldt og Lars Bukdahl diskutere Helle Helles ”Rødby-Puttgarden”

Materialer