Månedens lytter - oktober

Månedens lytter i oktober er Thomas Ulrik Larsen. Læs om hans passion for musik.
 Thomas Ulrik Larsen
Navn: Thomas Ulrik Larsen
 
Alder: Myndig
 
Beskæftigelse: Formidlende musiker
 
 

Hvilken slags musik lytter du helst til?

Jeg har to hoved-nicher: komfortmusik, jeg kender ud og ind, er den ene. Den slags musik bringer mig i balance, og får mig til at finde hjem, hvis jeg er ufokuseret. Den anden niche er musik, der ligger langt fra det, jeg aktivt beskæftiger mig mest med. Jeg skriver selv dansksproget rock i singer/songwriter-sporet, så min modpol er instrumentalmusik, klassisk eller etnisk musik på sprog, jeg ikke forstår. Vokalselskabet Glas er for tiden en af mine favoritter.

Hvad er det ved denne musik der gør den til noget særligt for dig?

Vokalselskabet Glas har et enormt højt niveau og en spændende omgang med bulgarsk acapella-sang. Samtidig arbejder de i et radikalt anderledes postnummer end mig. Så jeg kan ikke sammenligne, måle og veje. Jeg kan blot blive betaget og forundret, sådan som rockmusik oprindeligt virkede på mig.

Hvor lytter du helst til musik, og hvorfor?

Derhjemme eller til koncerter. Jeg har meget sjældent musik i ørerne, når jeg er på farten, med mindre det er noget, jeg skal nå at sætte mig ind i på kort tid. Jeg kan ikke lide at bruge musik som en allestedsnærværende hundehvalp. For mig kræver musik fokus og bevidst tilvalg.

Hvilket medie bruger du til at afspille din musik, (cd, streaming, vinyl) og hvorfor?

Jeg flekser lystigt mellem formaterne for ikke at lade ørerne gro fast i en bestemt lydverden. Men jeg kan, af klanglige årsager bedst lide vinyl, der bygger på analoge optagelser. Moderne vinylplader, som i bund og grund er digitale indspilninger, der ender på voks, synes jeg er noget fis for feinschmeckere, der begræder, de er født i det forkerte årti. Musik, der er skabt i det medie, det afspilles på, fungerer som regel godt hele vejen fra skabelse til aflytning. Dylan på vinyl. Daft Punk på MP3.   

Fortæl om en helt speciel musikoplevelse

Jeg så et hav af fantastiske musikprogrammer på tv, da jeg var lille: Gasolin’, Hendrix, The Beatles, Procol Harum og mange andre i interview-, koncert-, dokumentar- og quiz-programmer. Det var forførende og overjordisk. Lars Hug (som han stadig hed den gang) 1. maj 1987 på Himmelev Gymnasium i Roskilde fik voksne mænd til at græde af fryd, og jeg blev blæst bagover. Jeg var så tæt på scenen, at jeg blev ramt i hovedet, da Hilmer Hassig tabte sit guitarplekter. Jeg havde fået billet til koncerten, fordi den lokale musikforening havde sat mig og en af mine venner til at klistre reklameplakater op i byen. Vi var under den kriminelle lavalder, så vi ville gå fri, hvis vi blev fanget af politiet.    

Hvis du skulle dele noget musik med andre, hvad skulle det være?

For mig er 1970’erne en glansperiode, der er undervurderet, og hvor LP-formatet blev udnyttet optimalt, både teknologisk og indholdsmæssigt. For en LP-dyrker som mig er det en guldalder. Den hellige treenighed er King Crimson, Steely Dan og Pink Floyd, og de tre bands har jeg tvangskonverteret et hav af mennesker til gennem årene. Hvem af de tre, der er henholdsvis Faderen, Sønnen og Helligånden, må stå hen i det uvisse.

Thomas Ulrik Larsens soloprojekt, Lysår, er aktuel med albummet ”Teknisk Knockout” på iTunes, TDC Play og www.lysaar.dk (som fysisk cd-album).