Månedens lytter - maj

Af Anonym (ikke efterprøvet)
01.05.15
Månedens lytter i maj er Lotte Heise. Læs om hendes passion for musik.
 Lotte Heise

Månedens lytter er:

Navn: Lotte Heise
Alder: 55 år
Beskæftigelse: Entertainer & Radiovært på P2, med mit eget program lørdag kl. 18.00, BRAVO! Og forfatter.
 
 
 
Hvilken slags musik lytter du helst til? 
Klassisk musik, jeg hører stort set aldrig andet, kun når min kæreste spiler noget ret sej rockmusik når vi f.eks. går og laver mad. 
Men jeg hører fortrinsvis klassisk. Jeg elsker Beethoven, jeg kan ikke leve uden Bach, som jeg synes renser hjernen på en fantastisk måde, og kan være genialt når jeg skal koncentrere mig! Mozart er lige så vigtigt som vand – og som jeg altid siger: ”Man kan ikke ikke lide Mozart”!
Jeg er storforbruger af opera og har en stor samling cd'er med gamle, hæderkronede indspilninger. Jeg er både til Puccini, Verdi, Mozart, Richard Strauss og SÅ ISÆR Wagner og jeg kan få abstinenser hvis jeg ikke har hørt Wagner et par dage!
 
Hvad er det ved denne musik der gør den til noget særligt for dig? 
Klassisk musik har en ro og et åndedrag man ikke kan finde i pop/rock eller jazz… altså når man er mig. Det løfter mig, det gør mig lykkelig og er jeg trist kan det få mig til at græde, hvilket også kan være sundt. Jeg elsker at tude til opera!
 
Hvor lytter du helst til musik, og hvorfor? 
Jeg hører næsten altid musik, når jeg laver mad, når jeg slapper af, når jeg kører i tog, bus eller i et fly… jeg gør rent til storslået Verdi eller voldsom Wagner, så er det næsten sjovt at gøre rent!
 
Hvilket medie bruger du til at afspille din musik, (cd, streaming, vinyl) og hvorfor? 
Jeg lytter meget til P2, som min radio står fast indstillet på, og cd´ere i massevis… og på min iPhone!
Og ind i mellem også YouTube.
 
Fortæl om en helt speciel musikoplevelse
Det kan jeg ikke… for der er så mange! Men La Bohême i Oslo og Malmø sidste år, var to store oplevelser, fordi opsætningerne var helt forskellige, men lige rørende, jeg stortudede hele 3 og 4 akt – i begge operahuse!
Også en vidunderlig Tryllefløjten på Det Kgl. Teater, som jeg så i februar!
 
Hvis du skulle dele noget musik med andre, hvad skulle det være?
Beethovens Klaverkoncert nr. 5, Kejserkoncerten, med Arthur Rubinstein, Barenboim og London Symfonikerne og Wagners ”Tristan og Isolde” med Martha Mödl i en liveoptagelse fra Bayreuth tilbage i slut 50 érne!
 

Vil du være Månedens lytter? Så kontakt bibliotekar Vibeke Løvig Halvorsen , tlf. 4611 5764/e-mail: vhal@rudersdal.dk