Kamilla Tolnø

Månedens læser - januar

02.01.18
Månedens læser i januar er Kamilla Tolnø. Se, hvad hun anbefaler.
Navn: Kamilla Tolnø
Alder: 19 år
Beskæftigelse: Tekstforfatter   

1.    Hvilken bog er den bedste, du har læst? 
Det er svært at vælge én. Jeg læser meget i forskellige genrer, så det er svært at sammenligne og udvælge den bedste. Blandt mine favoritter er »Mit liv som Geisha af Arthur Golden, »Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr, »Anna Karenina af Leo Tolstoy og »1984 af George Orwell. 
 
2.    Hvad er en god bog for dig? 
En god bog er en kombination af sprog og handling. Samtidig er det vigtigt for mig, at der er en overensstemmelse mellem de to – at sproget passer til bogens handling/stemning og vice versa.
 
3.    Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse? 
Hver gang jeg finder en bog, som jeg godt kunne tænke mig at læse – hvad enten det er på internettet, i avisen eller noget helt tredje – sørger jeg for at skrive titel og forfatter ned på en liste. På den måde har jeg altid masser at tage fat i, når jeg mangler noget at læse i. 
 
4.    Hvilken genre foretrækker du? 
Som sagt læser jeg meget forskelligt. Jeg læser både gamle klassikere og nyere værker på tværs af genrer. Derfor vil jeg ikke udvælge én genre, da jeg nyder diversiteten.
 
5.    Hvorfor læser du bøger? 
Jeg læser bøger for at være underholdt og afslappet på samme tid. Derudover bruger jeg også bøgerne til at finde inspiration til mine egne tekster.
 

Kamilla Tolnø vandt i 2014 Rudersdal Bibliotekernes novellekonkurrence og har nu fået udgivet sin første novellesamling. I den anledning gæster hun Hovedbiblioteket i Birkerød tirsdag d. 9. januar kl. 17. Der er gratis adgang og behøves ikke billet.

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Brudstykker : brudstykker af liv, der aldrig er levet

Af Kamilla Tolnø (2017)
Læs mere