Charlotte Jørgensen
Charlotte Jørgensen

Månedens læser i april er Charlotte Jørgensen

04.04.18
Månedens læser i april er Charlotte Jørgensen. Se, hvad hun anbefaler.
Navn: Charlotte Jørgensen
Alder: 56 år
Beskæftigelse: Forlægger   

1.    Hvilken bog er den bedste, du har læst? 
Elena Ferrantes roman »Forladte dage. Det var en helt omvæltende læseoplevelse. Aldrig har jeg set kvinders verden beskrevet indefra med så stor en psykologisk skarphed og dybde. Jeg læser den stadig en gang om året. 
 
2.    Hvad er en god bog for dig? 
En god bog er en bog, hvor jeg føler mig set og genkendt som menneske, samtidig med at den rummer noget fremmed og nyt. En god bog bringer mig i kontakt med mig selv og verden. 
 
3.    Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse? 
Jeg læser jo meget pga. mit arbejde som forlægger og har et stort netværk, hvor vi anbefaler hinanden bøger. Jeg læser også anmeldelser i de store udenlandske aviser og holder øje med, hvad forlag i udlandet udgiver. Det bliver man altid inspireret af!
 
4.    Hvilken genre foretrækker du? 
Romaner og essays, og så kan jeg godt lide den type bøger, der blander genrerne lidt.  
 
5.    Hvorfor læser du bøger? 
At læse er lige så naturligt for mig som at trække vejret. Jeg læser for at blive klogere, på mig selv og verden. 


Charlotte Jørgensen gæster Holte Bibliotek onsdag d. 18. april kl. 19. »Læs mere og køb billet her

 

Materialer