Månedens læser - februar

01.02.15
Månedens læser i februar er Helle Helle. Se, hvad hun anbefaler.
 Helle Helle

Månedens læser er:

Navn: Helle Helle

Alder: 49 år

Beskæftigelse: Forfatter                                                                                                                        

 
1. Hvilken bog er den bedste, du har læst?
 
Jeg ville aldrig kunne vælge én. Men nogle bøger har påvirket mig stærkt. For eksempel nordmanden »Kjell Askildsens novellesamlinger. Den første sætning, jeg læste af ham var: "Jeg bor i en kælder; det er i enhver henseende et resultat af, at det er gået nedad for mig". Det var i 1995, men siden har jeg tænkt på den sætning måske tre gange om ugen. I det hele taget har jeg mange norske helte; »Per Petterson, »Trude Marstein, »Roy Jacobsen

2. Hvad er en god bog for dig?

En bog, der er i hver eneste sætning forsøger at undvige klicheen. Både i sin form og i sit indhold. 

3. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse?

Da jeg flyttede sammen med min mand for fem år siden, medbragte han en stor samling af klassikere. Nu behøver jeg bare at række ud efter en i bogreolen. Derudover følger jeg nogenlunde med i, hvad der udkommer i Danmark, via aviser og bogtillæg og blogs, den slags. Litteratursiden.dk er også altid up to date.

4. Hvilken genre foretrækker du?

En hvilken som helst, se punkt 2.

5. Hvorfor læser du bøger?

Blandt andet, fordi det udvider tiden. En dag føles længere og mere meningsfuld, hvis man har læst bare en time. 

 

OBS! Helle Helle besøger Rudersdal Bibliotekerne d. 23. februar. »Læs mere og køb billet her 

 

Vil du være Månedens læser? Så kontakt litteraturformidler Julie Garde, tlf. 4611 5757/e-mail: jg@rudersdal.dk