Månedens læser - februar
![]() |
Navn: Rune Skyum-Nielsen Alder: 38 år Beskæftigelse: Journalist og forfatter |
2. Hvad er en god bog for dig?
Det kan være mange ting. Men fx en bog, der får mig til at glemme og huske eller famle og dæmre på én og samme tid.
3. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse?
Anbefalinger, tilfældigheder, timing, medieomtale, yndlingsaversioners aversioner, research. Der er ikke noget klokkeklart mønster.
4. Hvilken genre foretrækker du?
Jeg har det specielt godt med dokumentarisme. Især den, som undgår overdreven brug af gentagelser og gumpetung dovenskab forklædt som seriøsitet. Er der derimod arbejdet så tilpas meget med formen, at det mærkes som fiktion – med den ekstra dimension, at det altsammen rent faktisk er foregået – glemmer jeg alt, som i ALT, omkring mig. Jeg ved (af bitter erfaring), hvor svært det kan være at rekonstruere faktiske begivenheder på en levende og flydende facon – alene fordi den lette lappeløsning, der hedder fantasi, ikke er en reel mulighed. Men genrer er sjældent en decideret stopklods. Det er litteratur, der lukker sig om sig selv og mest henvender sig til en indforstået kreds, en lukket klub, derimod.
5. Hvorfor læser du bøger?
Det er et svært spørgsmål. Måske fordi det på den ene eller anden eller tredje måde giver mig noget, jeg ikke havde i forvejen.
Rune Skyum Nielsen gæster Holte Bibliotek torsdag d. 2. februar kl. 19. »Læs mere og køb billet her.
Vil du være Månedens læser? Så kontakt litteraturformidler Julie Garde, tlf. 4611 5757/e-mail: jg@rudersdal.dk