Foto: Malene Ravn

Månedens forfatter: Malene Ravn

28.08.19
Malene Ravn gæster Hovedbiblioteket i Birkerød til litteraturfestivalen "Sammen om ord" 5. oktober. Vi har stillet hende fem gode spørgsmål om hendes læsevaner.

Navn: Malene Ravn
Alder: 48 år
Beskæftigelse: Forfatter

 

1.    Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? 

De første, der falder mig ind, er Herta Müller: »Mennesket er en stor fasan i verden og Svetlana Aleksivitj: »Krigen har ikke et kvindeligt ansigt. Næsten ubærlige at læse, væsentlige og smukke. De formår begge, på meget forskellige måder, at fortælle noget om mennesket, der ligger ud over, hvad vi normalt kan fatte.

2.    Hvem er din foretrukne romanhelt/heltinde - og hvorfor? 
Sådan en har jeg ikke, men når jeg nu får spørgsmålet, mærker jeg straks, at der i hvert fald er en romankarakter, der sidder mejslet i min erindring: Den lille Owen Meany, som John Irving skriver så formidabelt frem i »En bøn for Owen Meany. Alle Owen Meanys replikker står med store bogstaver, HAN TALER ALTSÅ SÅDAN HER, fordi hans ødelagte stemme er så tynd og høj. Jo mere man læser, jo tydeligere hører man Owens stemme. Jeg kan høre den endnu! Det er meget morsomt og meget hjerteskærende og også lidt IRRITERENDE.
 
3.    Hvem er din(e) yndlingsforfatter(e)?
Tove Ditlevsens romaner »Barndommens Gade og »Man gjorde et barn fortræd åbnede for noget skrøbeligt og betydningsfuldt i mig, da jeg var en stor pige, en genkendelse. Hendes forfatterskab betyder meget for mig, også i dag. I disse år skriver jeg selv mere følelsesfuldt, end jeg har gjort tidligere, og jeg kæmper med at give mig selv lov til det, på trods af at det er der, jeg befinder mig bedst. Jeg er virkelig glad for, at min seneste roman, ”I dine øjne”, har vakt så stor genklang hos så mange læsere – og tror at det er fordi den bevæger og åbner. Jeg er glad for, at jeg turde. 
 
4. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse? 
Man når jo at læse et begrædeligt lille antal bøger i løbet af et liv. Hvordan skal man vælge? På en mærkelig måde vælger bøgerne sig selv, når de ligger dér i min vindueskarm: Nogle rækker jeg ud efter og læser, andre får lov at blive liggende. Gad vide, hvad det er for en stille hvisken, der styrer hånden? Jeg anskaffer mig først og fremmest nye bøger, som jeg har læst anmeldelser af eller har hørt om gennem kolleger, venner og min storlæsende mor, og så klemmer jeg nogle klassikere ind hist og her. Så er der dem, jeg læser som research. Lige nu læser jeg »Pelle Erobreren og studerer, hvordan Martin Andersen Nexø skildrer den tid og det København dele af romanen foregår i, fordi jeg arbejder med noget beslægtet i mit eget romanmanuskript. Det er en luksus at kunne kalde det arbejde at sidde og læse en stor dansk roman.
 
5. Hvorfor læser du bøger? 
Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at læse bøger, for mig svarer det næsten til at ånde. På samme måde som at ånde foregår det heller ikke altid så særligt bevidst, jeg forholder mig ikke altid meget til det jeg læser, jeg læser og oplever bare. Bagefter kan det være svært at huske hvad der egentlig skete, og det kan være svært at skelne den ene roman fra den anden, og sådan må det gerne være. Jeg forestiller mig at alt det jeg læser, samler sig i mig som en form for fælles bevidsthed, et erfaringslager, en sprogkasse, og at jeg kan øse af den, både i livet og i arbejdslivet. Jeg skriver jo selv romaner og oplever, at mit sprog bliver skærpet og mit råderum udvidet for hvert manuskript, jeg skriver, og for hver roman, jeg læser. 
   
Materialer