Foto: Eva Tind
Foto: Eva Tind

Månedens forfatter: Eva Tind

25.07.19
Eva Tind gæster Hovedbiblioteket i Birkerød til litteraturfestivalen "Sammen om ord" 5. oktober. Vi har stillet hende fem gode spørgsmål om hendes læsevaner.

Navn: Eva Tind
Alder: 45 år
Beskæftigelse: Forfatter

 

1.    Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? 

Der er mange bøger, der har sat et mærke i mig blandt andet JM Coetzees fabelagtige roman »Vanære om apartheidtidens traumer set gennem en hvid mand og hans voksne datter. Det er en fortælling om den mandlige seksualitet, om raceradskillelsens og voldens historie, der borer sig som en pilespids ind i nutiden. Om en forvrænget form for håb, der opstår, hvis man tager ansvaret for ens forfædres kollektive historie på sig, føder den som sit barn og lader den vokse op i ens hjem.

»Elskeren af Marguerite Duras er en af mine yndlingsbøger. Den handler om det første begær og den ulykkelige kærlighed, der rammer én i maven som en næve. Det er en lille bog på kun 100 sider, og sproget er indimellem så enkelt, at det bliver råt. Den foregår i Indokina og giver samtidig en anden vinkel på kolonialismen. 

Den mest imponerende bog, jeg har læst i, er »Tusind plateauer af Gilles Deleuze og Félix Guattari. Det er et filosofisk værk, der frit sammensætter stof fra filosofien, psykologien og litteraturen. Bogen er fyldt til randen af underlige associationer, og man oplever, at stoffet nærmest eksploderer éns tanker, mens man læser. Kaster man sig ind i dette filosofiske værk, vil man blive vejledt, vildledt og inspireret. Bagefter vil verden blive både større og langt mere uforståelig, end den var, før man læste - på den gode måde.

2.    Hvem er din foretrukne romanhelt/heltinde - og hvorfor? 
De tre hovedkarakterer i »Marvfolket af den new zealandske forfatter Keri Hulmes. Jeg læste bogen første gang som 19-årig på en tommelfingerrejse til Italien. Hulmes karakterer er bygget af lige dele skygge og lys. De har dobbeltansigter. Den uudholdelige modsætning, der opstår i én som læser, fordi man ikke kan hade karaktererne uden også at elske dem, er netop dét, der skaber romanens overflod af menneskelighed og dybde. 
 
3.    Hvem er din(e) yndlingsforfatter(e)?
Herta Müller, der skriver sætninger, som ikke fandtes, før hun skrev dem. Müller skriver, så poesien både flyder og hakker sig ind i sproget. Hendes roman »Mennesket er en stor fasan i verden foregår i en landsby i Rumænien under Ceaușescu-styret. Her forsøger etniske tyskere at få pas, så de kan rejse væk. Bestikkelse og korruption hjælper dem på vej. Den poetiske skrivestil får fortællingen om korruptionen, volden og magtesløsheden til at stå frem på samme måde, som når man træder ind i et ukendt landskab; man læser med skærpede sanser. Det bliver naturligt at læse om det unaturlige, at et æbletræ for eksempel kan æde sine egne æbler.  
 
4. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse? 
Anbefalinger fra folk jeg kender eller ved at lede i antikvariske boghandlere, der ofte har et bredt udvalg af titler. Det er godt først at lade fingrene vælge og dernæst ordene. Gribe en bog, læse lidt og se, om sproget fænger.
 
5. Hvorfor læser du bøger? 
Jeg voksede op i en lille jysk landsby, vi havde ikke råd til at rejse, men jeg havde en uregerlig udlængsel, der bare voksede indeni. Da jeg var barn, var det at læse for mig en måde at rejse på. Gennem litteraturen kunne jeg forsvinde om på den anden side af jorden, helt ud i rummet og langt ind i fantasien. Jeg kunne betragte, undres og se på verden gennem vidt forskellige menneskers temperamenter, aldre og køn. Jeg læste alt det, jeg kunne komme i nærheden af fra lægeromaner, over gysere til klassikere, - og jeg elskede det. I dag læser jeg meget selektivt, men jeg er glad for alt det, jeg nåede at læse, inden jeg blev en mere kritisk læser. 
   
Materialer