Leif Panduro
Leif Panduro

Leif Panduro og de gale

02.10.17
For 60 år siden, d. 1. oktober 1957, udkom Leif Panduros debutroman, ”Av min guldtand”, som blev mødt med behersket begejstring af anmelderne, men som indvarslede et stort og rigt facetteret forfatterskab.

Leif Panduro (1923-1977) er en af vores mest folkekære danske forfattere – og det selv om hans romaner næsten altid handler om mere eller mindre gale mennesker. Panduro havde selv galskaben helt tæt inde på livet som barn, hvor hans far stak af fra familien, og hans mor blev indlagt med skizofreni, da Leif var helt lille.

I 1934 kom Leif Panduro på kostskole i Birkerød, hvor han boede, indtil han i 1939 tog sin realeksamen. Årene i Birkerød var ikke de lykkeligste i Panduros liv: ”Det var noget af en lidelse”, har han senere fortalt i et interview. Forfatteren har siden skildret opholdet på kostskolen via hovedpersonen daniel i hans gennembrudsværk, ”Rend mig i traditionerne”. Daniel går på kostskole ”et sted i Nordsjælland”.

Efter gennembruddet fulgte en stribe romaner, heriblandt den såkaldte ”tosse-trilogi” med de sigende titler ”Fern fra Danmark” (1963), ”Fejltagelsen” (1964) og ”Den gale mand” (1965). De tre romaner beskæftiger sig alle med det klassiske spørgsmål: hvem er gale, og hvem er normale?

Ud over romanener har Leif Panduro skrevet manuskripter til en lang række TV-spil, han har skrevet filmmanuskripter, TV-krimier – og meget, meget mere. I 1970 modtog Panduro De Gyldne Laurbær for sin indsats og i 1971 fik han Det danske Akademis Store Pris. I 1976 blev han medlem af Det Danske Akademi.

Materialer