John Lennon
John Lennon

Happy Xmas (war is over)

08.12.17
Vi mindes John Lennon, der sang en af de mest populære julesange.

Julemåneden er en passende lejlighed til at mindes John Lennon. Mange mennesker vil mene, at det altid er en god lejlighed til at mindes den afdøde Beatle, og det kan de naturligvis have ret i. Men når december forekommer specielt velegnet, hænger det sammen med 2 markante december-omstændigheder – en negativ og en positiv.

8. december i år er det 37 år siden, John Lennon på tragisk vis mistede livet, og begivenheden forekommer fortsat aldeles uforståelig. Mark David Chapman var angiveligt en stor Beatles-fan, og alligevel skød han Lennon fire gange på nært hold. Det hænger ikke sammen, og Chapman blev da også straks efter mordet kendt psykisk ustabil. Det er han stadig, og selv om hans forsvarere 9 gange har søgt om at få ham løsladt, sidder han fortsat i fængsel.

Den mere opmuntrende julehistorie om John Lennon er naturligvis den sang, som også har lagt overskrift til denne lille artikel, og som nok er en af de mest kendte og spillede julesange overhovedet. Mon ikke de fleste – i hvert fald i den vestlige verden – vil kunne nynne med, når de hører linjerne: ”So this is Christmas / and what have you done/ Another year over/ a new one just begun”. Sangen fra 1971 har både Lennon og Yoko Ono som forfattere; men mon ikke det trods alt er Lennon, der har stået for hovedparten af arbejdet?

Materialer