Forfattere i Rudersdal: Peter Freuchen
Peter Freuchen (1886-1957) boede på Langkærgaard i Birkerød i årene 1940-1944. Imens han boede i Birkerød, blev han medlem af Birkerød Radikale Vælgerforening. I 1944 valgte Freuchen at flygte til Sverige med sin familie, fordi han følte sig truet på livet af den tyske besættelsesmagt.
Via København kom Freuchen til Hven og derfra videre til Landskrona. Efter et ophold i modtagelseslejren Ramlösa nær Helsingborg gik turen videre til Stockholm, hvor han boede i nogle år. Siden rejste han til USA for at bosætte sig i New York.
Peter Freuchen blev født i Nykøbing Falster, hvor han tidligt fik smag for fjerne lande ved at lytte til sømændenes beretninger om deres togter verden rundt.
Efter at have studeret medicin i København tog Freuchen selv af sted på sin første lange rejse. I 1906-08 deltog han som et af de yngste medlemmer på Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland under ledelse af Mylius-Erichsen.
Mellem 1910 og 1924 deltog Peter Freuchen i en række andre polarekspeditioner, bl.a. sammen med polarforskeren og vennen Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede udforskningsstationen i Thule.
Grønland
Grønland er det gennemgående motiv i Peter Freuchens forfatterskab såvel som i hans eget liv. I 1911 giftede han sig med inuitkvinden Mekupaluk, som døde af influenza i 1921. De to fik datteren Pipaluk, der fulgte Freuchen resten af hans liv.
I 1923 fik Peter Freuchen forfrysninger i den ene fod, da han fór vild under en snestorm i 50 minusgrader. Ved hjemkomsten til Danmark måtte flere tæer amputeres for at forhindre koldbrand i foden. Herefter var det slut med de krævende opdagelsesrejser – men ikke med turene til Grønland.
En alsidig mand
I 1926 blev Peter Freuchen gift med Magdalene Lauridsen, hvis far havde godt med penge. Med faderens hjælp købte de nygifte i juni 1926 øen Enehøje i Nakskov Fjord, hvor Peter Freuchen de følgende 14 år forsøgte sig som landmand – uden det store held.
Derimod gik det bedre med Freuchens forfattervirksomhed. Fra 1927 skrev han en lang række bøger, ikke mindst bøger med Grønland som skueplads. En af bøgerne, Nordkaper, kom til at spille en betydningsfuld rolle i forhold til det danske biblioteksvæsen.
Freuchen forlangte nemlig et vederlag for udlån af bogen i biblioteker og læseselskaber, hvilket var en ukendt praksis på dette tidspunkt. Det kom til en retssag, som Freuchen vandt, hvilket senere førte til indførelsen af en egentlig forfatterafgift for udlån af bøger.
Men Freuchen var en mand med mange jern i ilden, ikke mindst på grund af en evig pengemangel. I årene 1926-32 fungerede Freuchen således som redaktør af tidsskriftet Ude og Hjemme, der bl.a. blev finansieret af Freuchens svigerfar, Olav Vang-Lauridsen. På grund af dennes indtægter fra margarinefabrikken Alfa, fik Freuchen i en periode tilnavnet ”Margarinedigteren”.
I 1932-33 var Freuchen i Grønland i forbindelse med optagelsen af flere film med handlingen henlagt til Grønland, bl.a. filmen Eskimo, hvor han selv spillede skurkerollen. I 1938 stiftede Freuchen Eventyrernes Klub i København.
Skrevet af Steffen Kronborg