Fødselsdagsinterview med Walter Scott

15.08.21
D. 15. august ville den skotske forfatter Walter Scott være fyldt 250 år. Scott har haft en afgørende betydning for udviklingen af den historiske roman som genre. Rudersdal Bibliotekerne var heldige at få et eksklusivt interview i anledning af den runde dag.

Tillykke med de 250 år, Sir Scott. Det var smukt af Dem at modtage os her i ydmyge omgivelser i Deres hjem.

Jamen, det skulle da bare mangle – jeg befinder mig nu engang bedst her på Abbotsford Castle, som jo efterhånden også har nogle år på bagen.

Ja, De flyttede ind i 1811, hvor De så begyndte renoveringen?*

Det er fuldstændig rigtigt. Det var først, da mit forfatterskab begyndte at kaste lidt af sig, at jeg foretog de større ændringer, så det kom til at blive et egentligt ”castle”. Og det står jo stadig i dag næsten som dengang.

Ja, De har været så gæstfri at åbne det for turister – og De vil da også blive behørigt fejret på selve fødselsdagen, ved jeg. Og så er det jo næsten som at træde ind i én af Deres romaner.

Joe, måske, men altså middelalderen kan man aldrig helt genskabe, selvom jeg gjorde mit bedste. Det var jo før der var noget, der hed film og TV, så vi måtte bruge ord. 

Men hvilke ord! De vækkede jo virkelig læseglæden hos folket. Og så skulle De slet ikke have været forfatter?

Nej, jeg startede som sagfører, mest efter min fars ønske, men litteraturen trak altså, og så begyndte jeg med at introducere den tyske Sturm und Drang-litteratur i Storbritannien. 

Og derefter gik De så over til romantiske versfortællinger inspireret af Skotlands historie. Hvorfor holdt De egentlig op med at skrive i den genre? 

Det skal jeg såmænd sige Dem: Jeg fandt simpelthen min overmand, da Byron meldte sig på banen. Så tænkte jeg, at jeg vist måtte finde på noget andet.
 
Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For så opfandt De simpelthen den historiske roman! ** Og begavede verdenslitteraturen med den ene klassiker efter den anden. 

Ja, de mest kendte af dem er nok ’Waverley’ og ’Rob Roy’. Jeg er jo skotte, og konflikten med englænderne fylder unægtelig en del i vores historie. Scotland Forever-bevægelsen blev jo ikke opfundet af Sean Connery!***

Haha, nej, det kan der være noget om. Men det blev nu alligevel ’Ivanhoe’, der blev Deres helt store gennembrud, ikke mindst pga. filmatiseringerne. Jeg husker tydeligt hvordan min far i sin tid sad og sukkede over Elizabeth Taylor som den smukke jødinde Rebecca… ****

Ja, sådan er det jo ofte det mest kulørte, der får folkelig gennemslagskraft. Og det er nok også derfor, det ikke er mig, men Robert Burns, der er Skotlands nationalpoet.

Ja, det hænger nok sammen. Men nu må vi hellere lade Dem få Abbotsford for Dem selv, så De kan blive klar til at tage imod Deres fødselsdagsgæster. Mon ikke der er lagt op til en ridderturnering i dagens anledning. 

Jo, det håber jeg da. Det vil være lige i min ånd.
 

* Da Scott flyttede ind på ejendommen, var det et almindeligt skotsk landbrug. Men i årenes løb foretog han drastiske ændringer på både hus og omkringliggende have, så det fik sin middelalderfremtoning.

**Walter Scott opfandt ikke den historiske roman, men han gav genren form, og hans bøger blev udbredt og efterlignet over hele Europa, i Danmark af B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher. 

*** Scotland Forever er et maleri fra 1881 af Lady Butler, som forestiller det britiske regiment The Royal Scots Grey, da de angriber Napoleons tropper ved Waterloo. Titlen referer til det krigsråb, de brugte ved angrebet. Sean Connery havde ordene tatoveret på sin arm.

**** Filmatiseringen af ’Ivanhoe’ fra 1952 havde Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, mens Elizabeth Taylor stjal rampelyset som Rebecca. Romanen blev igen filmatiseret i 1982 med Anthony Andrews som Ivanhoe.

Interviewet var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion & Formidling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er helt og aldeles utilsigtet.

Læs mere om Walter Scott på denstoredanske.lex.dk
Læs mere om Walter Scott på Brittannica.com


Interviewet var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion & Formidling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er helt og aldeles utilsigtet.

Læs mere om Baudelaire på forfatterweb.dk
Læs mere om Baudelaire på litteratursiden.dk