Fødselsdagsinterview med 'Ulysses'

02.02.22
2. februar fyldte James Joyces modernistiske mesterværk 'Ulysses' 100 år. Bogen udkom på forfatterens 40-års fødselsdag. Rudersdal Bibliotekerne var heldige at få et eksklusivt interview i anledning af den runde dag.

Tillykke med de 100 år, Ulysses. Det hører jo til sjældenhederne at interviewe en bog. Men når man er så berømt, som De er, har vi valgt at gøre en undtagelse. Vi tænkte, at interviewet skulle handle om Deres spændende liv, som jo i lighed med de flestes, startede med Deres fødsel.

Ja, og som De nok kan tænke for et værk af min kaliber, var det en svær fødsel. Det tog min forfatter, Mr. Joyce, 8 år at skrive teksten. Men man må vel have lov at sige, at resultatet – altså mig – var alle anstrengelserne værd. 

Ja, Deres betydning for den moderne litteratur kan ikke overvurderes, men før det kom dertil, måtte De gruelig meget igennem. 

Det er rigtigt: Til at starte med var mine enkelte kapitler blevet publiceret i et tidsskrift, og særligt ét af kapitlerne var for stærk kost for puritanerne, så jeg nåede faktisk at blive forbudt i både USA og Storbritannien, før jeg overhovedet kom ud som bog. Det gav os selvsagt store problemer med at finde et forlag. Og dengang var der altså ikke samme mulighed for selvudgivelse som nu.* 

Men så meldte den frelsende engel sig i skikkelse af Ms. Sylvia Beach…?

Ja, Mr. Joyce boede på det tidspunkt i Paris, hvor han var så heldig at møde Ms. Beach, indehaveren af boghandlen for engelsksproget litteratur, Shakespeare and Company. For hende var der ingen tvivl om, at Mr. Joyce var den største forfatter i live. Og da hun hørte, at ingen forlag ville røre bogen med en ildtang, følte hun sig kaldet til at gøre noget. Så hun tilbød Mr. Joyce at udgive hans bog, selvom hun aldrig havde beskæftiget sig med forlagsvirksomhed før. Og det blev lidt af en udfordring, for Mr. Joyce var ikke verdens nemmeste kunde og heller ikke den billigste: Familien Joyces forbrugsvaner var af nærmest eksorbitante dimensioner: deres lejligheder kunne aldrig blive store nok, de rejste på dyre ferier, de kørte i taxa og spiste på restaurant til den store guldmedalje.

Han gjorde det da ikke nemt for Ms. Beach…!

Nej, han blev også ved med at komme med rettelser, så da jeg endelig udkom vha. en bogtrykker i Dijon, var jeg vokset med en tredjedel. Men ud kom jeg altså, og der var en vis hype omkring mig pga. forbuddet. Forbud er jo tit den bedste reklame, et kunstværk kan få, så selv i det puritanske USA var der faktisk en kæmpe efterspørgsel efter den ”frække” forbudte bog. Så Ms. Beach gjorde, hvad hun kunne, for at få mig ind i landet. Én af metoderne var at lade mig camouflere med falsk omslag, som f.eks. 'Shakespeares samlede værker i ét bind', (det var sådan en lille intern joke, for man kunne jo godt sige, at jeg VAR Shakespeares, altså Shakespeare and Companys ”samlede værker”)… Der gik også sport i at finde snedige smuglerveje; f.eks. var der en fyr, som hver dag tog færgen fra Canada over til Detroit i USA med et eksemplar eller to af mig gemt i bukserne. 

Haha, det er altså lidt af en historie. Men i dag kan De godt findes på boghandlernes hylder?

Ja, men først i 1934 afgjorde en retssag i USA, at jeg alligevel ikke var så farlig, og forbuddet mod mig blev ophævet – samme år som spiritusforbuddet i øvrigt… Jeg blev genoptrykt 11 gange på 10 år, hver gang med nye ændringer og tilføjelser, hvilket har givet eftertidens Joyceforskere masser af grå hår i hovedet. Og det har alt sammen bidraget til min nærmest mytiske status. 

Så endte det alligevel godt; De blev både feteret og berømt, og Shakespeare og Company er stadig valfartssted for litteraturelskere fra hele verden.

Ja, Ms. Beach blev faktisk en berømthed i egen ret.**

Og det er da så velfortjent! Men nu er det jo Deres og Mr. Joyces fødselsdag, vi fejrer - selvom det faktisk slet ikke er d. 2. februar, man normalt forbinder med Dem. Det er derimod d. 16. juni.

Det er rigtigt. Det betød vældigt meget for Mr. Joyce, at jeg kom ud på hans 40-års fødselsdag, eftersom han hele livet var meget optaget af symbolske tal. Men to år efter udgivelsen lå han på hospitalet efter endnu en øjenoperation (Mr. Joyce døjede livet igennem med regnbuehindebetændelse, som kostede ham mindst 12 operationer). For at muntre ham op sendte hans venner ham en buket hvide og blå blomster, de samme farver som mit omslag. Det fik ham til at skrive i sin dagbog: ”I dag 16. juni 1924 20 år efter. Vil nogen som helst huske denne dag?”

Og det må man i den grad sige, at ”nogen” gør!*** I dag er Bloomsday vel nærmest en helligdag for joyceanere, som hvert år fejrer dén dag i Dublin i 1904, hvor handlingen udspiller sig. Tak for interviewet, Ulysses, fortsat god fødselsdag - og enjoy the craic!****

* Før 'Ulysses' udkom som samlet værk, udkom de enkelte kapitler i det amerikanske tidsskrift Little Review, men ét af kapitlerne, ”Nausikaa”, havde skaffet udgiveren, Margaret Anderson, vrøvl med den amerikanske censur pga. scenen, hvor Bloom sidder og betragter en ung pige på stranden, mens han masturberer. 

** Sylvia Beach fortrød aldrig udgivelsen, og sammen med T.S. Eliots 'The Waste Land' eller 'Ødemarken' markerer året 1922 modernismens indtog i litteraturen. 'Ulysses' kom første gang på dansk i 1949, mens den nyeste danske udgivelse er fra 2019.
Ms. Beach fik sidenhen masser af henvendelser fra forfattere af erotisk litteratur, som ville have hende til at udgive deres værker. Bl.a. fik hun tilbudt D.H. Lawrences 'Lady Chatterleys elsker'. Men hun holdt stejlt på, at hun ikke var bogtrykker, og hun udgav aldrig en bog igen.
Shakespeare and Company bestod indtil 1941, da Sylvia Beach blev sendt i interneringslejr, fordi hun havde haft to jødiske assistenter ansat, og da hun kom tilbage fra lejren, orkede hun ikke at åbne sin boghandel igen. Men i 1964, to år efter Sylvia Beachs død, ændrede en anden parisisk boghandler sin forretnings navn til Shakespeare and Company. Den føres i dag videre af hans datter, Sylvia Beach Whitman, som er opkaldt efter den legendariske første indehaver af Shakespeare and Company. 

*** Bloomsday er opkaldt efter bogens hovedperson, annonceagenten Leopold Bloom. Det var Sylvia Beachs partner, Adrienne Monier, som i forbindelse med udgivelsen af den franske oversættelse 'Ulysse' i 1929 besluttede at fejre 25-året for den første Bloomsday. Den blev afholdt på Hotel Leopold nær Versailles. 
Den første Bloomsday i Irland blev fejret i 1954 på 50-årsdagen, da de to irske forfattere Patrick Kavanagh og Flann O’Brien besøgte forskellige 'Ulysses'-lokaliteter, hvor de læste op fra bogen – og drak heftigt imens. Siden er Bloomsday blevet fejret af joyceanere kloden rundt med oplæsninger og masser andre events.

**** The craic er et meget brugt irsk udtryk for nyheder, sladder, sjov, underholdning og behagelig samtale, kort sagt hyggeligt samvær med venner og bekendte.


Rejsen til Paris var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion & Formidling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er helt og aldeles utilsigtet.

Læs mere om Bloomsday
Læs mere om 'Ulysses' og inspirationen fra Homers Odysseen
Læs mere om 'Ulysses' på Litteratursiden
Læs mere om 'Ulysses' på Forfatterweb

Foto: Gallica Digital Library