Foto: André Løyning

En litterær forelskelse: Helle & Karl Ove Knausgård

20.06.22
Hvad er livet uden forelskelse? Og hvad er bedre end en litterær én af slagsen? Her får du historien om, hvordan Helle faldt for Karl Ove Knausgårds forfatterskab, og hvad der stadig tiltrækker:

Fortæl om din litterære forelskelse – hvordan opstod den?

I vinteren 2021 fik jeg pludselig lyst til at læse Knausgård efter 10 års modstand. Jeg ved ikke helt, hvor lysten kom fra, men jeg tror min nysgerrighed vandt over modstanden. Modstanden stammede fra en norsk veninde, der mente Knausgård var for meget. Han skulle komme og optræde på en højskole, hvor hun gik, og alle eleverne opførte sig, som var han en rockstar. Da jeg ville have fat i bogen, var den udlånt, så jeg begyndte i stedet at lytte til 'Min kamp' på e-Reolen og var fanget fra første minut. I 4 måneder læste og lyttede jeg ikke til andet end Knausgård, det var nærmest som en besættelse eller en litterær forelskelse. 

Hvad er det ved Knausgårds tekster, der fanger dig?

Knausgård skriver om alt det, han skammer sig over. Han gør det ærligt og med en ægthed, så det er let at identificere sig med det. Det er som at spejle sig i et andet menneske, og af den vej lære sig selv bedre at kende. Jeg grinede og græmmede mig en del igennem 'Min kamp'. Derudover er Knausgård fantastisk til at skrive ubesværet om litterære idoler, samtidig med at han fx beskriver en dag i sin datters liv, uden at det bliver påklistret. I et af bindene i 'Min kamp' skriver han om sin tid på en skriveskole, han går på, og får samtidig flettet en del norske forfattere ind, blandt andet Jon Fosse og Tor Ulven

Har det betydning, at det er autofiktion?

Ja, det har det helt sikkert. Det betyder, at man som læser føler en ægthed. Når man lytter til bøgerne, er det lidt ligesom at være inde i Knausgårds hoved og være en del af hans tanker. Det er et ret stort privilegie, som læser at få den mulighed. Når det er sagt, så skriver han virkelig godt, og meget af det han skriver om, er jo alment menneskeligt og derfor interessant, uanset om det er oplevet eller ej. Hans to nyeste bøger 'Morgenstjernen' og 'Ulvene fra evighedsskoven' er fiktion, men man kan alligevel nogle gange se, hvordan han bruger sit eget liv, særligt når han skriver om relationen mellem far og søn. 

Er det en betingelsesløs forelskelse, eller er der noget, der irriterer dig?

Man kan vist ikke andet end også være irriteret på Knausgård, så betingelsesløs er den bestemt ikke. I bind 6 af 'Min kamp' irriterer det mig fx, at han bryder den kontrakt, han har lavet med læseren, og i stedet for at øse ud af sit liv, pludselig skriver i et væk om sine egne litterære idoler og Hitler. Jeg tilgav ham først, da jeg læste slutningen af værket og fik stor sympati for ham som person.  

Hvordan synes du, er den bedste måde at læse Knausgård – ud i ét stræk eller med afbrydelser?

For mig har det været at læse alle 'Min kamp'-bøgerne i et stræk, men jeg ser også bøgerne som ét værk. Det giver en meditativ følelse at være sammen med Knausgård på lyd, fordi han skriver så udførligt som alt og samtidig også gentager en del hændelser, så man kan blive i tvivl om, hvorvidt man har læst det før. Jeg greb mig selv i at grine og snakke højt, når jeg lyttede til bøgerne, fordi der er så mange tåkrummende episoder. 

Hvilken tekst af Knausgård har gjort størst indtryk på dig?

Jeg blev meget rørt af at læse 'Om foråret', som er en del af hans årstidskvartet, hvor han skriver til sin ufødte datter. I 'Om foråret' er datteren kommet til verden og han skriver om en dag i hendes liv. En dag, hvor der sker mange voldsomme og livsændrende ting. De strabadser, han gennemgår den dag, og den kærlighed, man kan mærke, han har til datteren, er utrolig rørende. Jeg læste efterfølgende Linda Bostrøm Knausgårds bog, 'Oktoberbarn', som beskriver den samme dag, men set fra hendes perspektiv, hvilket gav bogen perspektiv og endnu mere dybde. Hendes bøger kan jeg virkelig også anbefale.  

Helle Brandstrup Jensen er børnebibliotekar på Rudersdal Bibliotekerne.

Materialer