
Foto: Solsikkesnor
Solsikkesnoren på biblioteket
06.09.22
Nu kan du få udleveret en Solsikkesnor på bibliotekerne i Birkerød, Holte og Nærum.
Bor du i Rudersdal Kommune og har du et usynligt handicap, kan du nu få udleveret en af de populære Solsikkesnore på bibliotekerne i Birkerød, Holte og Nærum, som både kan hjælpe dig og de mennesker, du møder i din dagligdag.
Rudersdal Kommune har nemlig som den første kommune i landet tilsluttet sig Solsikkeprogrammet, som arbejder for at skabe tryghed i mødet mellem mennesker, der lever med usynlige handicap og alle andre mennesker.
Solsikkesnoren kan bæres af alle, der lever med et usynlig handicap. Det kan fx være ADHD, tourettes, autisme, hjerneskade, angst og demens mv.
Læs mere om Rudersdal Kommunes deltagelse i Solsikkeprogrammet
Henvend dig til bibliotekspersonalet for udlevering af Solsikkesnoren.
Tags