Online fælleslæsning

Vil du gerne overraskes af tankevækkende litteratur? Har du lyst til at dele dine læseoplevelser med andre nysgerrige læsere? Så er online fælleslæsning noget for dig. 

Online fælleslæsning er en læsestund, hvor vi deler vores oplevelse af et konkret stykke litteratur, som vi læser i fællesskab.

Litteraturformidleren har på forhånd valgt teksten, ofte en novelle eller et romanuddrag, som vi læser op. Undervejs gør vi plads at høre hinandens reaktioner på det læste. Du kan komme med dine tanker  – eller du kan lytte til de andres input og få nye perspektiver på teksten, vi læser.

Når timen er ovre, har du fået fem andre deltageres ”læsninger” plus din egen – og forhåbentlig mod på fælleslæsning igen!

Hvornår

Online fælleslæsning varer en lille time. Det foregår hver mandag kl. 10 og onsdag kl. 14.

Tilmelding 

Send en mail til caehe@rudersdal.dk med den dato, du gerne vil deltage. Så får du en mail tilbage fra os med et tilmeldingslink, som du bruger til at logge ind i læsefællesskabet. Test gerne linket inden begivenheden. 

Begivenheden

Du behøver ikke downloade noget, men skal blot følge det link, vi har sendt dig. Vi ”åbner” mødet et kvarter før begyndelsestidspunktet, så du i ro og mag kan logge ind, inden formidleren byder velkommen.

Testmøde

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med tekniske problemer undervejs i læsebegivenheden. Men hvis du er utryg ved det tekniske eller gerne vil afprøve, hvordan teknikken virker, laver vi gerne et testmøde med dig nogle dage inden begivenheden. Skriv, at du ønsker testmøde i din tilmeldingsmail, så skriver vi tilbage og aftaler et tidspunkt sammen.

Hvem?

Online fælleslæsning styres på skift af Anette og Cæcilie, begge litteraturbegejstrede bibliotekarer og litteraturformidlere ved Rudersdal Bibliotekerne. Til daglig styrer vi ”Novellelæseklubben” på Hovedbiblioteket Birkerød.