Online: Booktalk for småbørnsforældre

Vil du og din mødre/fædre-gruppe have inspiration til pegebøger eller billedbøger samt tips til at stimulere dit barns sproglige udvikling?

Så kan du booke os til en hyggelig bogsnak, hvor vi deler ud af det bedste inden for børnelitteratur. I disse coronatider vil det foregå online og med en varighed af ca. 30 min. Du vil dagen inden få tilsendt et link, du skal logge dig på.

Kontakt børnebibliotekarerne Cathrine Priis cra@rudersdal.dk eller Julie Frost juf@rudersdal.dk

Barnet lærer sproget ved at bruge det aktivt. Barnets første pludren er de første skridt til en verden med kommunikation ved brug af ord. Barnet opfanger meget i hverdagen gennem almindeligt samvær, men pegebøger og billedbøger hjælper og udvider barnets sprog. Al forskning viser, at jo tidligere vi sætter ind desto bedre, da et barn med et stort ordforråd hurtigere og lettere tilegner sig nye ord end et barn med et lille ordforråd. Og denne forskel er afgørende, når barnet selv engang skal til at lære at læse. At snakke med barnet og ikke mindst læse for barnet så tidligt som muligt gør derfor en kæmpe forskel.

I pegebøger og i billedbøger finder vi et hav af ord og ikke mindst gode historier. Disse bøger giver adgang til store oplevelser, der sprogligt kan understøtte barnet, men også understøtte barnets selvforståelse samt forståelse for sin omverden.