
Når historien misbruges
Nogle har en historie, der bliver fortalt, mens andre har en historie, der bliver glemt. Hvad gør det ved vores opfattelse af historien, når nye stemmer får plads i fortællingen om vores fortid?
Folkebibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek er gået sammen om at sætte fokus på historieformidlingens brug og misbrug af fortælleringer om fortiden.
I lyset af vores egen tids interesse for ligestilling, kvindekamp, racisme – og en hverdag, hvor vi ikke ønsker at pynte på sandheden, kan vi måske se på datidens historie på en anden måde.
Igennem festivalen har du mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, som kan hjælpe med at forstå eller synliggøre historiens misbrug og iscenesættelse.
Arrangementerne foregår overalt i landet med aktiviteter, udstillinger og livestreames, så du kan se med, uanset hvor du bor.
Festivalen ”Når historien misbruges” slutter ugen af med et stort livestreaming-arrangement med en samtale mellem Gry Jexen og Anna Libak, hvor temaet er ” Samtaler om glemte kvinder og konflikten mellem Ukraine og Rusland”.