Mød Merete Pryds Helle i livestreaming

Lørdag 16. maj kan man møde både prisbelønnede Merete Pryds Helle og de to lokale forfatterkolleger Estrid Dyekjær og Bo Reinholdt, når Rudersdal Bibliotekerne går i luften med det første af en række nye livestreaming-arrangementer, hvor publikum kan se med hjemmefra og stille spørgsmål undervejs.

Selv om landets biblioteker genåbner for udlån af fysiske bøger mandag 18. maj, er det fortsat ikke muligt afholde arrangementer med større forsamlinger. Derfor er den prisbelønnede forfatter, som bl.a. har modtaget De Gyldne Laurbær og været nomineret til DR Romanprisen for romanen ”Folkets skønhed”, den første gæst i helt ny række forfatterinterview, hvor publikum kan se med og deltage med spørgsmål undervejs via bibliotekets facebookside.

Efter interviewet kan man også opleve forfatterne Estrid Dyekjær og Bo Reinholdt i samtale om litteratur, læselyst og inspirationskilder.

Gå til Rudersdal Bibliotekernes facebookside

Materialer