Filmstriben får en pointbaseret lånemodel

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.05.21
Fra 1. juni 2021 bliver der indført en ny model for lån af film. Modellen skal give en større fleksibilitet til dine lån.

I den nye model har du 16 point til rådighed, i stedet for et antal lån. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan så selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point. 

Du kan ikke overføre ubrugte point fra en måned til den næste, ligesom med lån i dag. 

Filmene bliver som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point