Få adgang til 6 millioner avissider

Nu har du igen chancen for at genlæse nogle af de sjove Rich's reklamer fra 20'erne og 30'erne eller vinde væddemålet om, hvornår det nu var, der sidst faldt sne nok til en hel sneborg.

I samarbejde med rettighedshaverne åbnes igen for online adgang hjemmefra til 67 digitaliserede aviser udgivet i perioden 1921-2002. Det drejer sig om bl.a. Aktuelt, Land og Folk, Nationaltidende, Aalborg Amtstidende, Fyns Venstreblad og mange andre. I alt mere end seks millioner avissider.

Åbningen gælder kun så længe folkebibliotekerne er lukkede pga. den aktuelle Coronasituation..