Din huskeliste bliver ændret
Opdateringen sker onsdag 25. marts, hvor hjemmesiden vil være utilgængelig i en kort periode.
Ændringer sker på baggrund af en brugerundersøgelse og en brugervenlighedsanalyse af bibliotekernes fælles hjemmesidesystem. Det er vores hjemmesidesystem-leverandør, der har gennemført analysearbejdet og besluttet at huskelisterne skal ændres.
Den nye huskeliste på hjemmesiden giver mulighed for at implementere samme løsning i appen 'Biblioteket', da den understøtter appens enkle design og lave kompleksitet.
Alle dine lister samles til én liste
Vær opmærksom på, at hvis du har flere lister, vil listerne blive samlet under én liste. I det nuværende listekoncept med flere lister viste statistikken, at anvendelsen er lav, og i en analyse fremgår det, at brugerne finder det uoverskueligt.
Huskeliste i appen
Den nye huskeliste på hjemmesiden giver mulighed for at implementere samme løsning i appen 'Biblioteket', da den understøtter appens enkle design og lave kompleksitet.
Huskelisten forventes at blive implementeret i appen umiddelbart efter hjemmesiden.
Har du delt en liste?
Materialer fra delte lister vil kun optræde på den nye samlede huskeliste hos den bruger, der har oprettet den delte liste.
Fremadrettet vil du ikke kunne dele lister.
Andre ændringer
Gemte søgninger og gemte forfattere flettes sammen i én liste med gemte søgninger.
Ratings bliver fjernet fra hjemmesiden. Det betyder, at du ikke længere vil kunne bedømme materialer med stjerner.