Borgerservice på biblioteket

Borgerservice i Holte flytter efter påske til Hovedbiblioteket i Birkerød.

Fredag den 31. marts er sidste dag, hvor borgere kan besøge borgerservice på rådhuset i Holte. Ind over påske flytter hele borgerservice samt ydelsesområdet, der blandt andet håndterer kontanthjælp, sygedagpenge og personlige tillæg, til Birkerød.

Borgerservice flytter ind på Hovedbiblioteket på Stationsvej 38 i Birkerød, mens ydelsesområdet flytter ind i administrationscenteret på Stationsvej 36 i Birkerød. Både borgerservice og ydelsesområdet står klar til at modtage borgerne igen efter påske. Første åbningsdag bliver tirsdag den 11. april.

Bibliotekschef Maria Nielsen Westbrook siger: “Vi ser frem til at byde borgerservice velkommen på Hovedbiblioteket i Birkerød. Vi er glade for at kunne bidrage til at skabe nye muligheder for borgerne. Samtidig håber vi også det vil medvirke til, at endnu flere borgere får glæde af biblioteket og vores mange gode tilbud.”

Læs mere om flytningen og se åbningstider på Rudersdal Kommunes hjemmeside