Leg med sproget

Gode bøger, der leger med ord og bogstaver

Når dit barn skal lære bogstaverne og knække læsekoden, er der nogle simple ting, du kan gøre for at hjælpe. Læs højt og snak om bogen. Snak om svære ord og om hvad, der sker i bogen. Det hjælper barnet med at komme fra bogstaver til ord og få en forståelse af historien. Kast jer over bøger, hvor der leges med ord og bogstaver. Billedbøger med vrøvleord og rim styrker dit barns sprog og vækker nysgerrigheden.