3 gode om skolestart

Børnebibliotekar Camilla anbefaler bøger, der er gode til de børn der skal starte i skole og SFO.

Er det tid til at sige farvel til børnehaven og hej til skolen? Så er her et par bøger, I kan læse mens I får en god snak om alt det spændende der venter.

Hvordan går man i skole?

Denne fine bog giver svar på en masse spørgsmål, som for eksempel hvordan der ser ud på en skole og i et klasselokale, hvad man skal lære og hvad man skal have med i skoletasken. 

Nye venner

Venskaber er noget der fylder rigtig meget i skolebarnets liv og hverdag. Denne bog belyser alle de følelser, der kan opstå, når man skal til at skabe nye relationer. Læs den og få en god snak om hvordan man er en god ven.

Min dag i nulte

I denne bog følger vi klassekammeraterne i 0.A en hel dag i nulte klasse, fra de bliver afleveret om morgenen, til de bliver hentet om aftenen. Bogen fokuserer på de sociale spilleregler, der er i en klasse, og beskriver forskellige typer konflikter. Bogen har forslag til dialog og aktiviteter, man kan lave med barnet/børnene.